småparanoide undskyldninger og en ny plan

FullSizeRender-38

Er der noget galt med min baby? Han skriger natten lang og er fortsat vågen ml. 10 og 15 gange pr. nat….

Jeg er ved at blive lidt småparanoid og halv-skør af søvnmangel. Jeg vil så gerne finde en grund til hans søvnproblemer og jeg er begyndt at opfinde nogle virkelig sære nogle!

Det er garanteret fordi han har flyveører og sover på dem så de ligger modsat. Det må sgu da gøre skide ondt. Det er klart det han vågner af!

Jeg tog en nat hvor jeg foldede ørerne på plads hver gang Dumbo sov. Det hjalp ikke en dyt!

Han savner nok noget flot sengepynt. Jeg er en slem, slem mor, der aldrig har fået købt en uro og det er da klart at drengen savner sådan en. Og måske en flot pude han kan hygge sig med. Flot pude i seng og luftrummet over sengen er tungt af farvede luftballoner.

Flot ser det ud, men det hjælper selvfølgelig heller ikke.

Han har ondt, han har garanteret ondt, et eller andet frygteligt sted. Der er bestilt tid til osteopat. Men for fanden da, jeg ved jo godt sandsynligheden for at han har ondt er meget lille. Ingen smerte eller sygdom rammer kun om natten… Altså undtagen væske i ørene og de er tjekket op til flere gange.

Et reelt problem er dog at han konstant vender sig om på maven, rejser sig på alle fire og begynder at møffe sig afsted som en skildpadde der har travlt. Når han rammer kanten af tremmesengen rejser han sig op og så begynder sirenen. udover det, tror han at han skal vågne op hver gang han er i let søvn og så skal han lappe lidt mælk fra sutteflasken i sig, for at falde i søvn igen.

Jeg er ved at blive komplet hjerneforladt og jeg bliver sgu sur på ham, Jeg synes han er en røvhuls-baby når han vil have et sip mælk for tolvte gang og jeg er enkelte gange kommet til at råbe af ham. Råbe at han skal holde sin store, fede kæft og lægge sig til at sove. NU! Det hjalp ikke! Og jeg var ved at gå til af dårlig samvittighed og røvhuls-mor-opførsel bagefter.

Røvhuls-babyen har altså først og fremmest inde i en rivende udvikling hvor han tror han skal op at kravle om natten. Det er sådan set ikke et problem, det går over og jeg vil hjertens gerne hjælpe ham ned igen og putte ham. Til gengæld gider jeg ikke at være tjener natten lang og slatfodre min fornemme gæst der ligger med åben mund som en lille pip-fugl og forlanger tre dråber mælk i bytte for 20-30 minutters søvn.

Alle søvnteorier er terpet igennem. En light udgave af “godnat og sov godt” er blevet kørt af i en uge, uden held. Nu er natteravnen bange for sin seng, for soveværelset og for at blive forladt. Også i dagtimerne. DÅRLIG, DÅRLIG løsning, i hvert fald herhjemme.

“Sov igennem uden gråd” er også afprøvet. Det blev lidt komplekst og de laaaaange godnatrutiner, ro en time før sengetid, få barnet til at falde i søvn med dit blotte nærvær og en nænsom måde at vende af fra sutteflaske. Det virkede sgu heller ikke. Wilder blev tryg igen, men at vågne natten lang, er fortsat hans ultimative yndlingsting.

Igår ringede jeg stortudende til sundhedsplejersken. Vi har lagt en strategi som handler om først og fremmest at vende den lille anonyme milkaholic fra flasken. Den bliver helt sikkert led. Jeg væbner mig med styrke og tålmodighed, for jeg har prøvet det en gang før. Svale mindede mest af alt om Chucky, da hun skulle sige farvel til den natlige flaske. De nætter var så lede, men det gav pote og vi havde efter et par uger en datter der sov som en drøm.

Jeg håber jeg kan sige det samme om Wilder om en uges tid eller to. Update følger.

Wish me luck!

Stilhed på bloggen og skrigeballon i hytten

FullSizeRender-26

GAAAAAAAB. Klar til en lur her kl. 6.45. Det er da klart når man har skreget natten lang.

Det står sgu lidt sløjt til med det her bloggeri. For mit vedkommende er årsagen søvnmangel. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. De første 5 måneder har jeg kørt på hormoner og det har faktisk ikke været så slemt. Heller ikke selvom Wilder bedst kan lide at sove 20-45 minutter ad gangen.

Nu hvor han er 7 måneder, er vi til gengæld der, hvor søvnmanglen virkelig begynder at sparke røv.

Jeg er en B-version af mig. Det betyder at jeg er uoplagt, glemsom og knotten. Ja, og så har jeg også mistet min humor og en god bid af min selvironi! Jeg kan blive ked af det hvis Sune laver sjov med mit udseende, noget jeg har sagt eller bare stikker lidt til mig. Jeg er sgu ikke en fest at være i nærheden af!

Jeg er også blevet mor-typen hvor mit barns rytme er alfa omega. Jeg har sgu altid haft svært ved at forstå dem som planlagde alt efter deres børns lure, spisemønster og daglige rutiner. Men nu forstår jeg det SÅ godt! God dagsrytme, giver hvor end alt er, en bedre natterytme. Jeg er nu den nederen type som simpelthen er begyndt at sige nej-tak til aftaler der laver rod i Wilders dagligdag, for det kan simpelthen ikke betale sig. Det giver 99 procent sikkert en bøvlet nat hvor han vågner hvert 20. minut og klynker i flere timer i træk. Og det kan jeg simpelthen ikke.

Jeg har altid rynket på næsen af den type røvsyge og skide-sure kvinder, som jeg nu selv har forvandlet mig til. Hvis der var nogen, der for bare tre år siden, havde fortalt mig at jeg selv ville begynde at ligne den type kvinde, havde jeg helt sikkert grinet hånligt. Dengang havde jeg travlt med at se godt ud, gå i byen, drikke kaffe på cafe og ytre mine umodne holdninger om ditten og datten og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor kvinder skulle blive sådan nogle modbydelige mokker bare fordi de havde smuttet en baby ud.

Nu ved jeg godt hvorfor!  De stakkels kvinder, de var sgu trætte og de havde udsolgt på overskud. Desuden havde de et kæmpe ansvar, nemlig en lille vigtig familie der skulle have det godt på trods af krisetilstanden. Jeg kan huske at jeg synes samtalen med den trætte mor-type var noget af det kedeligste. Jeg synes det var en del vigtigere at tale om hvor mange shots jeg havde drukket aftenen før i kødbyen, eller min nye  virkelig fede vinterjakke fra acne med lyserødt for.

Nu prøver jeg på egen krop hvordan DET føles! Nu ved jeg at man bliver en slap kopi af sig selv og et meget lille menneske af aldrig at få lov at sove mere end 45 minutter ad gangen. byture og mode ligger meget langt væk. søvn og min lille familie er det eneste der tæller. Som tidligere nævnt, skide tør type!

Men heldigvis bliver man jo sig selv igen. Det så jeg efter Svale begyndte at sove. Der blev jeg ret frisk, lidt flot og skide sjov igen, så mon ikke det hele venter lige om hjørnet? Eller om et års tid? Eller 2? Jeg beder til det bliver i morgen!

Enebarnet


Vilfred har sovet hos min veninde fra fredag til lørdag og i dag kan det mærkes.

Vi har sovet længe. Hilma har fået lidt enebarns tid, med lidt ro, fred og en masse opmærksomhed.

Vilfred har fået alenetid og blevet ekstra forkælet hos min veninde. Bortset fra han ikke ville med hjem og sagde han gerne ville have blevet en nat til, så gav det bare lidt ekstra overskud til at nyde hinanden. Da han endelig kom hjem havde han savnet sit legetøj, og vi voksne måtte være med i legen.

That summer feeling



Her er to essential sæt til sommervejr med Hilma bebs.

H&M bomuldssæt med bloomers, så man slipper for at se på grim ble. Jeg kan ikke finde det online, men købte det i H&M på Kultorvet.

Soft Gallery UV sæt. Hilma er i skyggen det meste af tiden, men det er bedst at være på den sikkre side når den lille glade badebebs er i vandet. Bukserne er dejligt stramme om benene og der er snor i livet, så man kan slippe for badeble, som jeg tænker er dejligt milijøvenligt og sparsomt. (Det må man sikkert ikke i dansk svømmehal).

Tandhelved

  
Herhjemme har Vilfred haft influenza med 41.5 i feber og Hilma har fået en tand! Hold da op, hvor var jeg brugt, da det endelig var fredag eftermiddag, og Morten kom hjem og holdt weekend.

Hilma havde kun feber en aften, så det var jo lige til at klare. Så kom tanden! I overmunden! Har i prøver det?

Older posts