Vi vaccinerer Svale mod skoldkopper.

image1-40

Så er vi også blevet ramt af skoldkopper. Det er noget helvede har skabt! Wilder har haft feber et par dage, men det er ikke så meget det. Det er selve skoldkopperne der klør og generer og holder ham søvnløs om natten. Han har fået et par store på kroppen og så ellers noget væskende rødt udslæt omkring munden, i mundhulen og i ble-området. Det er ikke rart og han er temmelig medtaget.

Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at Svale også skal have skoldkopper, at hun skal igennem det samme. Det smitter som bare pokker, så den kommer vi helt klart ikke udenom.

Med mindre vi vælger at vaccinere hende!

Og det gør vi! Jeg har allerede bestilt vaccinen hos serum instituttet og hun får sit første shot i morgen, så snart jeg modtager den. I mange lande er skoldkoppe-vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i DK. Det er der flere årsager til. Dels ved man endnu ikke om vaccinen giver fuld immunitet, så danskerne ser lige hvordan det spænder af i de øvrige lande, før vi selv overvejer at opgradere vaccinationsprogrammet. Desuden anses skoldkopper ikke for at være en farlig sygdom som nogle af de andre børnesygdomme, der i værste fald kan have døden til følge. Ydermere tænker jeg der også må være et samfundsøkomiske aspekt, det bliver røv-dyrt hvis alle danske børn skal vaccineres, men på den anden side, er det vel næsten dyrere at forældrene, hver gang et barn har skoldkopper er væk fra arbejdet imellem 7-10 dage?

Jeg har tidligere været lidt skeptisk når folk ville vaccinere deres børn imod skoldkopper. Behøver man virkelig det, tænkte jeg? Det behøver man selvfølgelig ikke, man kan få skoldkopper i forskellig grad og jo yngre barnet er jo mildere plejer symptomerne at være, og der er som sagt intet farligt i en omgang skoldkopper. Men efter jeg har set hvor sløje og medtagede både Hilma og Vilfred var, begyndte jeg at overveje at vaccinere.

Jeg nåede ikke til den endelige beslutning før Wilder pludselig havde sin første skoldkop. Nu er jeg ikke skeptisk mere og jeg ville sådan ønske jeg havde taget min beslutning lidt før, så Wilder også kunne være foruden denne her tur.

Jeg er som i nok kan høre fortaler for vaccinationer. Det kan virkelig bringe mit pis i kog når forældre vælger ikke at vaccinere deres børn. Det er egoistisk da det, at minimere fx. mæslinger, er en opgave vi som forældre løfter i flok, hvor vi beskytter den lille gruppe af udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive vaccineret. Det bekymrer mig ligeledes at forældre er begyndt at vælge deres døtres HPV vacciner fra, grundet en farse i medierne med dårlig omtale af vaccinen, som på ingen måde er videnskabeligt bevist.

Jeg tager, i mit job som sygeplejerske,  dagligt celleprøver på kvinder i alle aldre og især hos den gruppe kvinder der ikke er vaccineret er antallet af svar med celleforandringer højt.

Det gør mig bekymret! Men det var lidt af et sidespring.

Tilbage til Svale. Hun får sin vaccination i morgen. Fordi vi giver den så sent efter hun er blevet eksponeret, er der ingen sikkerhed for at hun kan slippe helt. Og vi ved jo heller ikke med sikkerhed om hun er blevet eksponeret tidligere end beregnet og så er det jo hip som hap. Hvis vi når at give den i tide, vil hun højst sandsynligt kun få besøg af skoldkopperne i mild grad, men lad os nu se….

Jeg lover at komme med en update om et par uger.

 

Sådan smed Svale sutten!

 

image3

 

 

Processed with VSCO with hb2 preset

image1-1

Det er efterhånden et par måneder siden Svale smed sutten.

Hun var den vildeste sutte-junkie. Hun har aldrig sovet med sovedyr og sutterne har været hendes tryghed siden hun var helt spæd og hun sov i et hav af dem. Men sutte-bidet var ved at blive stort og hun var begyndt at have et dårligere sprog end sine jævnaldrende, så der var ikke rigtig nogen vej udenom.

Jeg havde frygtet sutte-stoppet et stykke tid og udsat det med utallige dårlige undskyldninger: Det var hårdt at få en lillebror, sygdom, dårlige nætter og så videre. Men Sune var mere standhaftig end mig og han holdt fast ved at sutterne skulle ud, det skulle være en kold tyrker og det skulle være dagen efter øglens 3 års fødselsdag.

Som sagt så gjort. Den 4 december bandt vi alle svales lyserøde og lilla sutter sammen i en tung klase.  Vi havde en samtale om hvad der skulle ske og at alle de  blå og grønne sutter, der var tilbage,  var Wilders. Wilders virkelig klamme sutter, fyldt med babysavl, AD. Vi gik allesammen ned til sutte-træet i Østre Anlæg, fandt det efter lang tids søgen og Svale hang selv sutterne på. Hun var ret kæk og skulle lige have et sidste bap. Efter at havde suttet lidt og vinket farvel begav vi os mod legetøjsbutikken for at købe en gave, men vi var ikke nået mere end 20 meter før øglen spurgte efter en sut. Hun ville tilbage og hente dem, den var slet ikke sivet ind!

Svale skreg som en stukken gris hele vejen til Fætter BR og var fuldstændig våd af sved da vi endelig nåede frem. Det var jeg for øvrigt også. Svale valgte en ovenud hæslig skrig-lilla abe og to små babyer til den. Den store abe havde en lillebitte sut om halsen.

Og så hørte vi ikke mere om de sutter. Jeg troede det var løgn!

Ved sengetid spurgte hun ikke engang efter dem, men lå sødt og suttede på den hæslige abes mini-sut, der er på størrelse med et blåbær. Og det var simpelthen det! Fra den dag af var sutter i Svales optik for babyer og pattebørn!

Jeg forstår stadig slet ikke at det gik så nemt!

Og så skete det her:

fullsizerender-4

Så er vi godt tilbage i KBH.

Turen hjem gik en del mere voksent end turen ud, minus en enkelt episode med en muffin. Desuden oplevede jeg for første gang, at Svale savnede sin rival og det føltes så varmt i moderhjertet.

Der er normalt kølig luft imellem Svale og Wilder. Kommunikationen består oftest af en blanding af riv, slag, skub og diverse  mere eller mindre dyriske lyde. Det har især været en konfliktfyldt tid op til vores rejse, både fordi vi har haft meget sygdom og fordi Wilder er blevet så stor og virkelig stærk at Svale får kamp til stregen.

Men i lufthavnen skete det! jeg anede et strejf af søskendekærlighed som gik lige i hjertet. Svale foreslog helt af sig selv at vi skulle købe et tøjdyr med hjem til Wilder. Hun valgte en blød ugle og fik også plaget en hæslig neonfarvet sæl til sig selv. Sælen skulle hedde lille Wilder og den blev passet og plejet og nusset hele vejen hjem. Så sødt!

I flyet tog svale og jeg en lur, så lidt prinsessefilm og så delte vi en chokolade-muffin. Den krummede ad pommern til og var aldeles svær at styre, men jeg troede faktisk at jeg havde nogenlunde styr på den, lige indtil vi stod i metroen med alt vores bagage og Svale glad råbte: “Ej mor, du har jo lavet lort i bukserne, igen!” SUK og Tak Svale! igen? hvornår var det lige jeg gjorde det sidst? Jeg havde åbenbart siddet på den anden muffin og da jeg ved sengetid tog mine lyse jeans af, kunne jeg godt se at der var noget om snakken. Til Svales forsvar lignede det faktisk at jeg havde haft lidt svært ved at holde mig.

I situationen svarede jeg noget a la: “Ejjjj, tror du ikke bare det er lidt kage?”. “Nej Mor, du HAR altså lavet lort” lød svaret. Og så valgte jeg at lukke ørerne og kigge ud af vinduet,  imens jeg i det fjerne kunne høre der blev lavet en sang omkring temaet. Den disciplin er jeg heldigvis blevet overraskende god til, for Svale har en anden hjemmelavet yndlingssang som går sådan her: “MOAR HAR EN TISSEMAND YIIARHH YIIARHH- ÅHHHH og den kan hun godt lide at skråle når vi fx. er ude at handle.

Nå, men godt hjem kom vi i hvert fald.

Drengene har haft det skønt mens vi var væk. Jeg synes nærmest jeg kunne se at Wildis var vokset i højden og især i selvtilliden. Det lyste ud af ham hvor godt han havde haft det med 100 procent opmærksomhed fra sin far. Konflikterne har været på et minimum siden vi er kommet hjem. Ungerne har endda leget sammen, de har grinet og i morges viste Svale, Wilder den omsorg, at samle hans ske op fra gulvet og det er altså store sager i Svales verden.

Selv har jeg også fået et dejligt break fra hverdagen og et nougatfarvet fjæs, så jeg er også på toppen.

Ferietid og familiesplit har helt klart gjort gavn og idag har jeg sendt en dinosaurus og en leopard afsted til fastelavnsfest. I morgen skal vi alle sammen til fastelavnsparty, det bliver skide skægt.

Jeg håber at i alle sammen får den dejligste weekend og at alle jeres dejlige krabater har et brag af en fastalavnsfest idag 🙂

Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!