Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!

Under varmere himmelstrøg i høje lyserøde hæle

image1-29image3-7image4-2image5

Vi er vel ankommet til Almunecar.

Vi har haft den dejligste dag. Vi har drukket kaffe og cervezas på appelsin-torvet, spist sardiner ved havet, vi har leget på stranden og Svale har fået et par højhælede polkaprikkede flamenco-sko. Det er så forkert og samtidig ser det skide skægt ud, når hun stavrer afsted som om hun aldrig har lavet andet.

Den dårlige samvittighed over at efterlade Wilder derhjemme spøger stadig i baghovedet, men det føles alligevel som det helt rigtige valg når jeg ser hvordan lille Svale blomstrer i opmærksomheden fra sin Mor og sine bedsteforældre. Vi facetimer med Sune og Wilder flere gange dagligt og lille W ligner en der har det som en lille konge hjemme i KBH.

De næste par dage skal vi bare dase rundt i byen, soppe ved stranden og besøge ruinerne af en gammel middelalderborg. Allermest skal vi nyde at være sammen og skabe og lagre de varmeste barndomsminder i Svales lille sind.

 

 

 

Quiltet bomberjakke

fullsizerender-49

 

Svale har fået ny jakke og hun føler sig rimelig lækker i den. “Fest-jakken” kalder hun den, fordi hun havde den på til sin oldemors 93-års fødselsdag i dag. Sune og Wilder blev hjemme da Wilder, tro det eller ej, er syg igen! Jeg aner snart ikke mine levende råd. Godt Svale og jeg flyver til sydspanien mandag, jeg krydser fingre for at ørle-øglen ikke har nået at smitte os!

Vatteret jakke fra H&M til 179 kr, den findes også i sort.

Uld/silke-leggings fra Engel til 189 kr

Sneakers fra Adidas til 399 kr

 

Indeholder affiliate links

Dancing Queen

fullsizerender

Min lille tomboy Svale har forvandlet sig til det komplet modsatte. Man skal passe gevaldigt på man ikke kommer til at kalde hende sej, for man bliver straks irettesat med et bestemt “Nej fin”. Nååårh ja ok.

Jeg havde egentlig forestillet mig at Svale skulle være sådan en rå type der fik det sorte bælte i karate, men hun er mere på balletten, og det bakker vi selvfølgelig 100 procent op om.

Så… for et par lørdage siden troppede Svale og jeg op på Christianshavns balletskole for at få en prøvetime. Svale fuld af pep og forventning og mig med en kaffe i hånden, parat til at chille og kigge på.

Svale vimsede ind i salen i fuld ballet-mundering.  Alle børnene satte sig i en rundkreds og forældrene i den fjerneste ende af lokalet. Musikken startede og de små nymfer begyndte deres balletøvelser. Jeg prøvede at løsne mig fra Svales greb imens jeg hviskede at hun da godt lige kunne hoppe hen til de andre børn og komme i sving. Svale blev lige pludselig meget lille og ville gerne have at jeg blev hos hende. Vi havde ellers haft en, synes jeg, fornuftig samtale om at voksne altså ikke danser ballet. Men det gjorde de så åbenbart alligevel, for Svale insisterede og det gjorde balletlæreinden også, nu det var Svales første gang. Damn it!

Jeg er nogenlunde lige så smidig som et nedløbsrør, jeg kan på ingen måde nå mine tæer og jeg har en virkelig underudviklet balanceevne. Jeg var mildest talt ikke i mit rette element. Jeg ønskede mig et øjeblik usynlig, især når jeg klumpede forbi den ende af salen hvor forældrene sad. Der var til mit held også en far, i samme båd som mig, han må også havde haft det pænt stramt indeni, men på ydersiden var han iskold og ballettede rundt med sin datter i hånden, som den største selvfølge.  Så jeg fulgte hans eksempel, tog en dyb indånding, smilede og opfyldte endnu en af de mærkværdig roller som følger med titlen Mor. Godt jeg for længst har smidt størstedelen af mine hæmninger.

Vi fløj igennem salen som sommerfugle, gik let på tå som linedansere og vi plukkede fiktive stjerner ned fra himmelen. Jeg var rigtig glad da timen sluttede og det var Svale til min forbavselse også.

Bagefter gik Svale og jeg på cafe Wilder, eller cafe lillebror, som Svale kaldte den. Vi drak varm kakao, spiste croissanter og hyggede os rigtig meget. Lige ind til jeg skulle smage Svales kakao og hun påstod at jeg havde savlet i den! Hun begyndte at skrige som en sindsyg og vi forlod cafe lillebror i lynets hast. På vejen hjem kørte vi forbi “stræk og bøj” og købte nye glimmer-balletsko imens vi talte om ballet-timen. Svale synes det havde været sjovt, men nu havde hun altså gået til ballet og skulle det ikke igen.

Lørdagen efter prøvede vi for en god ordens skyld igen. Denne gang prøvede vi Københavns ballet Akademi, hvor forældrene, bortset fra den første gang, ikke er med inde i salen. Svale sad på Sunes skød det meste af tiden og havde ikke lyst til at danse med. Skolen var fin og havde en rigtig god atmosfære, så det er helt klart der Svale skal gå. Men ikke endnu, for hun er kun 3 år og ikke helt klar.

Svale danser videre derhjemme iført strutskørt og med paraply i hånden. Hun vil stadig gerne være ballerina, så vi har aftalt at vi prøver igen når hun bliver 4, hvis hun stadig har lyst. Det kan også være hun hellere vil gå til klatring, gymnastik, MGP-dans eller måske skak… Det må tiden vise 🙂

 

 

 

 

 

 

Older posts