Kan et mistet menneske erstattes af et andet?

Blød trøst og en spændende nyhed på bloggen.

En ny baby blev det ikke, til gengfæld har vi fået en kanin.

Jeg havde lovet Svale og Wilder en kanin når de startede i den nye børnehave. Ingen af dem sagde et kvæk, så jeg troede lykkeligt at de havde glemt den aftale. Indtil en dag for 2 uger siden hvor Svale pludselig kigger på mig med rynkede øjenbryn og forargelse i blikket og udbrød: “Hvad sker der egentlig med den der kanin du havde lovet os?”

Der var ikke andet for end at slå op på DBA og kigge på kaniner. Jeg blev faktisk selv helt bidt af det. Midt i min sorg kunne jeg pludselig virkelig godt overskue en lille varm og blød kanin til at tage tankerne væk fra alt det grimme.

Sune har haft store vædder-kaniner som barn som hoppede frit rundt. Han gik med til at vi skulle have kanin, hvis det blev en stue-kanin som går frit i huset på ligefod med vores kat.

Vi fandt en sød kanin med hængeører, tog ud og hentede den og den er uden tvivl et hit. Det eneste er at den var rimelig meget større end den synede i annoncen, men der var ingen vej tilbage. For Svale var det kærlighed ved første blik – og kaninen blev fluks adopteret. Børnenes interesse er dalet en smule, men jeg elsker den. Den hedder Betty og den er dejlig silkeblød og fungere som den mest nuttede varmedunk når jeg slapper på sofaen ved aftentid. Katten og Betty har det fint sammen og vi nyder vores lille nye dyreliv.

En dejlig nyhed her på bloggen er at Julie, min søde veninde begynder at skrible på bloggen. Hun har nemlig fulgt mange børnefamiliers drøm og har taget et år på Bali med sin mand og sine to børn. Glæd jer.

3 kommentarer

  • Lckn

    Tak for svar! Det lyder simpelthen så hyggeligt. Jeg vil straks påbegynde plageriet overfor min mand 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lckn

    Jeg er vild med Betty og ideen med at have en blød hårtot hoppende rundt! Har du ikke lyst til at skrive lidt om det praktiske med at den går frit? Gnaver den i ledninger? Hvor sover den? Er der hø overalt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja, det er faktisk en helt anden og ret hyggelig måde at have kanin på. Som barn havde jeg kaniner, men de var i bur og så blev de taget ud og kælet. Betty har et bur med sit eget lille hus i. Det er her hendes mad og vand er og her hendes grøntsager bliver lagt. Det er også der hun hopper ind og går på toilettet. Hun er et år gammel og boede hos en anden familie før, hvor hun var bur-kanin. Hun har lynhurtigt vendet sig til friheden. Den første uge havde hun et par uheld rundt omkring hvor hun lagde lidt kanin-pøller men det gør hun slet ikke mere. Jeg har læst mig til at kaniner tisser med mere det samme sted. Det gør hun også – altså i buret og så lidt uheldigt har hun også fået smag for at tisse i Svales seng. Derfor holder vi døren lukket ind til hendes værelse og håber hun holder op med det. Der er slet ikke hø eller kanin-skidt over alt, hvilket jeg også havde frygtet. Hun har gnavet i en enkelt ledning som også, helt tosset, lå løst lige ved siden af hendes bur – der skete heldigvis ikke noget og vi har fået lidt mere styr på vores ledninger. Det er en rigtig rar måde at have kanin på, man slipper for den dårlige samvittighed over at de ikke kommer nok ud af buret og hun hopper selv ind og ud som hun har lyst. Det kan godt anbefales 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan et mistet menneske erstattes af et andet?