Smalltalk med Julie der er flyttet til Bali

Afsted i et år

Nu er det lidt mere end to måneder siden vi rejste fra Danmark, tog afsked med en skøn flok venner og vores dejlige familie og sagde på gensyn til både dem og til den hverdag, som var velkendt og tryg, men som samtidig bare ikke rigtigt fungerede for os. Vores hverdag føltes nemlig som noget af et kapløb med tiden og når jeg gik i seng om aftenen, var det tit med en følelse af at have løbet meget hurtigt efter et tog, der bare kørte alt for stærkt, samtidig med, at jeg var blevet kørt over af en damptromle.

Det var ikke fordi vi havde ekstremt travle jobs eller virkelig mange børn, men alligevel var det bare svært at få det hele til at hænge sammen….eller hænge sammen, det gjorde det jo, men det var svært at finde tid til det, som jeg synes gør livet sjovt at leve…kvalitetstid sammen med mine børn, tid til at se min mand dybt i øjnene og have samtaler om andet end opvask, rugbrød og indkøb, tid til min familie og venner og tid til mig selv, ikke mindst.

 

For mig var det svœrt at se hvordan tingene kunne blive anderledes, for Dominic var det slet ikke svært. Flere gange har han foreslået, at vi skulle smide hvad vi havde i hænderne og rejse ud i det blå. Tidligere har jeg været meget tøvende og haft let ved at argumentere for hvorfor det ikke kunne lade sig gøre og hvorfor det var bedst at blive… men lige pludselig var det som om argumenterne slap op, og jeg kom til at tænke på hvad jeg mon vil fortryde mest om 30 år, at vi tog afsted eller at vi ikke tog afsted. Jeg satser på, at vi tog den rigtige beslutning og at jeg også synes det om 30 år. Og lige meget hvad, så kommer vi jo hjem igen.

 

Så beslutningen blev taget og vi fortalte vores børn om de spændende planer. Hugo forstod ikke så meget. Hector synes det lød mega spændende og han var helt frisk på ideen. Den var heller ikke så svær at sælge til ham: sol, sommer og masser af tid sammen med mor og far, det syntes han lød dejligt.

 

Og hvorfor blev det så lige Bali? Jo altså, ingen af os har faktisk været på Bali før, men vi havde en forventning om, at Bali er et sted hvor man kan leve livet og hvor der er noget at lave for både store og små. Nu må vi se om forventningen holder stik. Som sagt har vi været her i lidt mere end to måneder og indtil videre føles det godt. Der har skam været både hjemve og kriser, hvilket jeg vil skrive mere om en anden dag, men i det store hele er vi glade for vores beslutning og for Bali.  Hvis det skulle ske, at vi pludselig får nok af Bali, så rejser vi videre. Vi har ikke bundet os til noget og det er sgu meget fedt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smalltalk med Julie der er flyttet til Bali