Påskefrokost fristelser

Påske dit-dut-dat

         

 Så er vi hjemme i København igen! Vi har haft de bedste påskedage i Tingsryd i Sverige. Vi har været afsted med min far og hans kone Ann. Vi har gået lange ture i skoven, nydt naturen og den stille sø og bare haft rigtig meget familietid. Vi har spist alt for meget mad og marabou, taget middagslure og jeg har lagt påskeliljer og fældet en tåre ved min farmors grav. Min farmor er svensk og er født, opvokset og begravet i Tingsryd. Min farfar forelskede sig i hende i sin soldatertid,  de giftede sig i byens kirke og fik min far og min onkel-Peter. Senere flyttede de til København, men jeg har fortsat masser af familie i byen. Ved siden af min fars nye hus bor fx. hans kusine. Hun har heste, ponyer, høns og en ged som hedder Torsten. Svale synes det er et hit og Jeg glæder mig til om et års tid når hun er stor nok til at blive trukket rundt på en pony. Min farmors søster skal også altid have et visit, hun nærmer sig de 100 år, men disker stadig op med blåbærtærte og stærk kaffe i smukke porcelænskopper. Jeg elsker simpelthen at være “hjemme” i Sverige og det gør Sune og Svale heldigvis også!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskefrokost fristelser