Søndagsritual

Jeg har et dejligt søndagsritual, som jeg gennemfører stort set hver uge. Jeg slutter ugen af og gør mig klar til den nye uge ved at lave ansigtsmaske(r). For det meste laver jeg to. Først en der renser i dybden og/eller eksfolierer min hud og så en fugtmaske. Det giver mig en følelse af velvære at rense den gamle uge af og gøre min hud klar til en ny uge. Det giver mig også lige en følelse af at holde 30 minutters weekend som i gamle dage før børn, hvor søndag handlede om selvpleje i form af at ligge på divaneseren og se serier og æde slik og pizza hele dagen efter 3 dages byture.

I dag har jeg lavet to af mine yndlingsmasker, den første var Brightening Cleanse and Exfoliate fra de Mamiel, som laver økologisk luksus hudpleje. Masken er en en blanding af forskellige typer ler,  som renser huden, C vitamin og en hel række planteekstrakter som giver huden glød, gør den blød og får den til at stråle. Det er en pulver maske, som skal blandes med vand. Den dufter himmelsk af roser, cacao, vanilje og noter af sandeltræ og cedertræ. For mig er den ægte selvforkælelse.

Dagens anden maske er også en favorit. Masque Visolastine+ fra Biologique Recherche. Den køler og giver fugt til min hud. Jeg bruger den ofte, når min hud føles stram og dehydreret. Min hud føles altid blød og velfugtet bagefter.

Har du et søndagsritual?

Tid til at elske og tid til at hade

Det er nogle tunge dage inden i mig for tiden.
Sorgen kommer i bølger og de sidste par dage har bølgerne været så store at det føltes som om jeg skulle drukne. Som om det er svært at trække vejret, som om det kun er lige med nød og næppe at det lader sig gøre at hænge sammen.

Sorgen kommer desværre ikke alene. Den kommer med sin kedelige følgesvend vreden. Vreden fylder disse dage mere end selve sorgen og den er så lidt konstruktiv.
Vreden fører til had og hadet fører til et ønske om hævn.

Jeg er i sorg over min far er død. At jeg aldrig skal se ham igen. At mine børn skal vokse op uden en morfar. At jeg aldrig mere skal gå en tur, arm i arm med ham, i hans barndomskvarter. At jeg ikke skal opleve hans søde skæve smil igen. At det er slut med at ringe til hinanden og sige godmorgen og høre hvad dagen skal byde på. At jeg ikke har ham til at vende livets små og store spørgsmål. Jeg er bare så ked af det over jeg ikke har en far og jeg kan slet ikke forstå at han er væk – lige pludselig uden vi nåede at sige farvel…. Det er så skidt, for han var den bedste far – en meget anderledes en af slagsen.

Jeg er vred fordi han skulle dø i så hæslig en ulykke. Jeg er vred over at jeg skulle se det. Jeg er vred over at min far var så hårdt kvæstet og omkom på stedet og der ikke var krøllet et hår på lastbilchafførens hoved. Jeg er så vred over at noget så dyrebart er blevet taget fra os, på så uretfærdig vis. “Ham lastbilchaufføren er en rigtig dum skiderik, for han har faktisk gjort hele vores familie meget kede af det – også alle fætrene og kusinerne” sagde Svale den anden dag. Og det er helt rigtigt!

Jeg er fuld af had. Had til at livet skal være så tilfældigt og meningsløst. Had til lastbilchafføren. Jeg hader at han har slået min far, som kørte så pænt og langsomt, ihjel. Jeg hader ham for at tage stoffer og være så blæst at han mister herredømmet over sin lastbil. Jeg hader ham så inderligt.
Det føles som om min brystkasse skal eksplodere og jeg har lyst til at skrige af mine lungers fulde kraft – had er en stærk følelse!

Følelsen af had udløser et ønske om hævn, et ønske om at chaufføren bliver straffet. Nogen vil mene at det er straf nok, at han skal leve med at have slået et andet menneske ihjel. Sådan har jeg det ikke. Jeg er hævngerrig og har lyst til at han skal brænde op i helvede. Jeg har lyst til at det også skal gøre ondt i hans liv. Det kommer vores far ikke tilbage af, men jeg har et behov for en eller andet form for retfærdighed….

Det er ikke nogle særlig pæne eller legitime følelser der er på spil. Men på trods af det, har jeg givet mig selv lov til at være både vred, hadefuld og hævngerrig. Den eneste måde jeg kan komme af med de følelser og finde tilbage til sorgen er ved at være i dem.

Ved min fars bisættelse sagde præsten:
Alt har sin Stund og hver en ting under Himmelen sin Tid:
Tid til at fødes og Tid til at dø. Tid til at elske og Tid til at hade. Tid til krig og tid til fred.

Jeg er i et krigerisk hjørne- men jeg glæder mig til freden. Til alt er bundfæstet og vi lærer at leve med de vilkår der nu engang er blevet vores. For det gør vi. Vi skal bare igennem en helvedes masse først.
Jeg prøver at øve mig på ikke at lade vreden, hadet og ønsket om hævn fylde for meget. For det er drænende følelser der er ude af mine hænder og de tager faktisk bare sorgens plads. Sorgen er dyb og mørk, men der er også noget lunt og kærligt i den, for sorgen er jo netop så dyb fordi kærligheden var så stor.
Og det var den – meget meget stor.

Billedet er fra foråret hvor mine søskende og jeg var i Torla og vandre med vores far. Det var den bedste ferie i livet, sagde han….

Blød trøst og en spændende nyhed på bloggen.

En ny baby blev det ikke, til gengfæld har vi fået en kanin.

Jeg havde lovet Svale og Wilder en kanin når de startede i den nye børnehave. Ingen af dem sagde et kvæk, så jeg troede lykkeligt at de havde glemt den aftale. Indtil en dag for 2 uger siden hvor Svale pludselig kigger på mig med rynkede øjenbryn og forargelse i blikket og udbrød: “Hvad sker der egentlig med den der kanin du havde lovet os?”

Der var ikke andet for end at slå op på DBA og kigge på kaniner. Jeg blev faktisk selv helt bidt af det. Midt i min sorg kunne jeg pludselig virkelig godt overskue en lille varm og blød kanin til at tage tankerne væk fra alt det grimme.

Sune har haft store vædder-kaniner som barn som hoppede frit rundt. Han gik med til at vi skulle have kanin, hvis det blev en stue-kanin som går frit i huset på ligefod med vores kat.

Vi fandt en sød kanin med hængeører, tog ud og hentede den og den er uden tvivl et hit. Det eneste er at den var rimelig meget større end den synede i annoncen, men der var ingen vej tilbage. For Svale var det kærlighed ved første blik – og kaninen blev fluks adopteret. Børnenes interesse er dalet en smule, men jeg elsker den. Den hedder Betty og den er dejlig silkeblød og fungere som den mest nuttede varmedunk når jeg slapper på sofaen ved aftentid. Katten og Betty har det fint sammen og vi nyder vores lille nye dyreliv.

En dejlig nyhed her på bloggen er at Julie, min søde veninde begynder at skrible på bloggen. Hun har nemlig fulgt mange børnefamiliers drøm og har taget et år på Bali med sin mand og sine to børn. Glæd jer.

Kan et mistet menneske erstattes af et andet?

En af de første tanker der rørte sig hos mig efter den grimme ulykke, var at vi blev nød til at få et barn til. Det var i øjeblikket en selvfølge – det stod så klart for mig. Nu manglede der et mennesker, så blev vi jo nød til at lave et nyt! Jeg var selvfølgelig i chok. Det var blot et par timer siden min far var blevet slået ihjel – men jeg var sikker, helt sikker på at det her nærmest kunne gøre gjort ugjort. Jeg husker fornemmelsen af at jeg ikke havde tid til at være gravid, jeg ville have en baby NU. Det skulle være en dreng og han skulle opkaldes efter min far, ligne ham og modtage alt den kærlighed som pludselig var hjemløs.

Tanken var selvfølgelig ikke rationel, men der gik alligevel et stykke tid før jeg kunne slippe den. Intet kan erstatte tabet! Intet kan hviske den grimme ulykke væk fra mine tanker! Ikke engang et sødt og blødt lille spædbarn.

Faktisk, er det sidste vi har brug for et spædbarn. Jeg bruger alt min energi på at holde skruen bare nogenlunde i vandet. Det er hårdt arbejde at ligne og opføre sig som et helt menneske, når man er gået helt itu. Jeg har konstant dårlig samvittighed over for Svale og Wilder, for jeg er så langt fra den mor jeg gerne vil være. Jeg har slet ikke overskud til dem, jeg har simpelthen ikke noget at give af.

Jeg har været meget væk fra hjemmet i tiden efter ulykken. Der har simpelthen været så meget praktisk der skulle tages hånd om. Min fars hustru Anne, kom også til skade under ulykken og mine søskende og jeg har været en del hos hende. Vi har også arrangeret bisættelse og gravøl for 250 personer og ryddet op og flyttet rundt i min fars 350 m2 store lejlighed, så den var hyggelig til når Anne blev udskrevet. Jeg har brugt et hav af timer hos krisepsykolog, hvilket redder mig gang på gang og så har der været en masse praktisk omkring boet, som vi er i fuld gang med – alt sammen tager tid og koster på energi-kontoen som i forvejen er i minus.

Når jeg endelig er hjemme er jeg heller ikke rigtig til stede. Jeg prøver at spille et spil, lege og være lidt glad – men det er svært og jeg kan ikke snyde nogen, selv ikke med det bedste skuespil. Jeg er holdt op med at prøve så hårdt og blevet bedre til at trække mig tilbage og slikke mine sår. Så kommer jeg på banen igen, når der faktisk er lidt overskud…. Jeg anede ikke det var så energikrævende at skjule og undertrykke sine følelser, men det kan jeg nu konkludere at det er. Det er hårdere end at tude i timevis!
Vi er et sted hvor det handler om at komme igennem dagene nogenlunde helskindede. et sted hvor det handler om at overleve. Barren er sat lavt, vi vælger de nemmeste løsninger, der er rimelig meget pizza på menuen og regler om skærmtid er sløjfet – det kan ikke være anderledes lige nu!

Det tabte liv bliver ikke erstattet af et nyt, for det kan man desværre ikke. Min far kommer ikke tilbage på den måde. Nu handler det for vores lille familie om at få en nogenlunde almindelig hverdag op at køre igen og det er lettere sagt end gjort, men vi hænger i!

Billedet er fra dagen efter min fars død. Verden var faldet fra hinanden og alligevel kan jeg tydelig huske den dejlige følelse af Wilders lille varme og levende krop tæt op af min.

KH. L

Hudplejerutine – det mest nødvendige

Hvordan ved man hvad ens hud har brug for? Hvor skal man starte hvis man føler sig på bar bund, og synes at det er svært at gennemskue, hvad man skal bruge sine penge på?

Hudplejerutiner kan være alt fra få simple trin til mere langvarige rutiner med mange trin og lag. For mig skifter det alt efter hvilket humør jeg er i, hvor meget tid jeg har, og hvad jeg har lyst til den enkelte dag. I dag vil jeg skrive lidt om, hvad jeg som minimum gør og synes at alle, der gerne vil vedligeholde deres hud bør gøre dagligt.

1.Rens din hud hver dag!

Gerne to gange om aftenen, såkaldt ‘double cleansing’, men én gang kan også gøre det. Jeg renser også altid min hud om morgenen, men det kan man bedre springe over, og bare bruge lidt vand. Rens er mit yndlings trin i hudpleje, jeg elsker følelsen af at gøre huden ren.

Når man bruger solcreme, makeup og går rundt udendørs i forurening og skidt sidder det på huden om aftenen, tager man det ikke ordentligt af, kan det man putter på bagefter heller ikke trænge ordentlig ned i huden. Jeg vil vove den påstand, at det er omsonst at smøre dyr serum og lækre cremer på huden, hvis den ikke er ordentligt ren. Første rens fjerner makeup, solcreme og det værste skidt, anden rens fjerner det sidste snavs og gør huden helt ren og klar til at tage imod det man smører på. Man kan med fordel bruge en olie til første rens idet olie er rigtig godt til at tiltrække snavs og fjerne makeup. Det kan være alt fra fine renseolier til almindelig mandelolie. Personligt er jeg glad for rense balms til første rens. Til anden rens kan man sagtens bruge det samme igen, men jeg kan godt lide at bruge noget mere let, fx rensemælk eller gel. Hvad man vælger at rense med er en personlig præference. Jeg bruger vaskeklud til at fjerne det med, men mange kan bedst lide bare at kunne skylle af med vand, og så skal man vælge noget der kan det. Ren mandelolie er fx ikke så nemt at skylle af som olier, der er lavet til at kunne skylles af. Uanset hvad du vælger så undgå som udgangspunkt renseprodukter der skummer! Sæbe udtørrer huden og kompromitterer hudbarrieren, hvilket gør huden dehydreret, tør og irriteret.

På billedet ses nogle af de renseprodukter jeg bruger mest for tiden, der er lidt i forskellige prisklasser, fra venstre: Clinique Take The Day Off ( https://www.beautycos.dk/) , A. Florence Skincare Balm to Milk Cleanser ( https://www.aflorence.co.uk/), Biologique Recherche Lait E.V. ( http://facia.dk/ ), La Roche-Posay Dermo-Cleanser ( https://apopro.dk  ), Jordan Samuel Skin The After Show Treatment Cleanser ( https://jordansamuelskin.com ).

2. Brug fugtighedscreme morgen og aften.

En hud der er tør og dehydreret er mere sårbar og bliver hurtigere irriteret og sensitiv. En velfugtet hud med en sund hudbarriere bliver ikke så hurtigt irriteret, ser sundere ud og har færre fine linjer. De flestes hud har brug for fugt, også dem der har mere fedtet hud. Hvis hudbarrieren bliver kompromitteret vil vandet i huden evaporere for hurtigt, hvilket får den til at se mere mat ud og med flere fine linjer, huden får også sværere ved at holde bakterier ude og vil desuden ofte føles stram og tør. Hudbarrieren påvirkes af mange ting, såsom ekstreme temperaturer, air-conditioning, opvarmning i huse og biler, sæbe, sol, alkohol og rygning.  For mig at se er det vigtigste, og det jeg prioriterer over alt andet at forsøge at give min hud nok fugt. Jeg bruger både hyaluronsyre serum og fugtighedscreme morgen og aften, men skulle jeg nøjes med én ville det være en god fugtighedscreme.

På billedet er et par gode cremer i forskellige prisklasser, nogle mere fede end andre, så jeg bruger dem lidt forskelligt alt efter vejret og hvad jeg føler min hud har brug for, fra venstre: O Moi Plump It Up Face Cream (https://www.omoi-skincare.com), Pestle and Mortar Hydrate (https://www.lookfantastic.dk), Jordan Samuel Skin The Performance Cream (https://jordansamuelskin.com), Decubal Face Vital Cream (https://apopro.dk)

3.   Brug solcreme med mindst faktor 30 hver dag.

Solcreme er det bedste ”anti-aging” præparat du kan få. Det bedste man kan gøre for at holde huden pæn længst muligt er at forebygge skade. De fleste af de tegn vi genkender som ældet hud er skader som bl.a. stammer fra solen.  Solens giver os rynker og pigmentforandringer. Jeg ville ønske, at jeg havde brugt solcreme dagligt gennem mine 20’ere og starten af 30’erne. Dengang ville jeg helst bare være brun og tænkte ikke så meget på rynker og pigmentforandringer, og sådan skal det nok også være. Prioriteringer ændres i takt med at livet skrider frem, og det er først nu, at de skader jeg har skabt dengang kommer op til overfladen og viser sig på huden. Nu bruger jeg solcreme til ansigtet hver dag, med undtagelse af enkelte dage, hvor jeg er hjemme hele dagen. UVA stråler går gennem vinduer og ned i hudens dybere lag og skaber rynker, så hvis man sidder hele dagen ved et vindue er solcreme en god idé. Man bør påføre solcreme igen flere gange i løbet af dagen, men det er jeg ikke så god til. Jeg synes det er lidt bøvlet uden på makeup.

På billeder et de to solcremer jeg bruger til ansigtet for tiden begge indeholder antioxidanter for ekstra god beskyttelse af huden, fra ventsre: Elizabeth Arden, Prevage City Smart SPF 50 (https://www.lookfantastic.dk), Paula’s Choice Resist Super Light Daily Wrinkle Defence SPF 30 (https://www.lookfantastic.com)

Det er det. Hvis jeg kun skulle gøre to-tre hurtige ting for at passe på min hud, og jeg ikke havde tid eller lyst til mere, så ville jeg vælge at gøre de her tre ting. Der er meget mere man kan gøre, og som jeg gør hver dag og ugentligt, men det er vigtigt at starte med det basale, så kan man altid bygge ovenpå.

Spørg endelig hvis du har nogle spørgsmål, eller vil dele hvad du gør for din hud på daglig basis.