klæd hunden på

image1-1

Hjemme hos os hitter det her påklædnings-puslespil bigtime.

Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg i min barndom selv brugte timer på et tilsvarende spil og senere, da motorikken blev lidt bedre, kom de rigtige påklædningsdukker ind i billedet. Jeg kunne bruge timer på at kreere mere eller mindre smarte outfits.

Svale som er 4 og Wilder der er 2 er begge vilde med det her spil hvor hunden klædes på . Hvis det også er noget for dine unger, kan det købes HER.

 

Hverdagen kalder

f4d3c14c-f649-4850-894e-cac9a9958b09

Vi er kommet hjem fra en dejlig ferie i Thailand i sidste uge, og der er allerede drøn på! Lille Miss Hilma startede børnehave i fredags. 2 år og 7 måneder … hun er lille, og vi har haft vores bekymringer. Men, hun taler så fint, har meninger om alt, er fræk, tung og glad generalt.

Morten var afsted med hende i fredags, og det gik lige som det skulle. Hun elskede det! Så det skal nok gå.

I morgen skal hun i skovbørnehaven med sin storebror og Svale. Hun skal afsted hele denne uge, spise og lege udenfor hele dagen, det bliver for alvor smagen på hendes nye liv. Hun glæder sig!

mere grønt

groensagsdeller

Når vores grønsagsskuffe i køleskabet er ved at være tom, og grønsagerne, der er tilbage, er lidt slatne, bruger jeg ofte dem til grønsagsdeller. Jeg serverer dem med en salat eller som “bøf” i en burger, de er også super gode til frokosten, da de både kan spise kolde og varme. Jeg bruger aldrig den samme opskrift, da jeg bruger, hvad jeg har, men i denne her omgang har jeg noteret, hvad jeg brugte.

En stor rødbede
Et lille løg
To æg
3 dl hvid quinoa
1 tsk. spidskommen / skifter lidt efter hvad jeg har lyst til
1/2 chili
Salt/peber
lidt havregryn for at samle massen
sesamfrø, efter ønske

Jeg koger qunioaen op, og lader det koge i ca. 10-15 min (lidt ligesom ris).
Når qunioaen er kølet lidt af, blander jeg først grøntsager og æg sammen med qunioaen, hvor efter jeg tilsætter resten af ingredienser til massen. Tilsæt havregryn lidt af gangen, til massen kan formes til deller. Der bliver til ca. 10-15 stk., men det afhænger af hvilken størrelsen du vælger til dellerne, jeg laver gerne både store og små. Jeg bager dem i ovnen på 200 grader ca. i 20 min, man kan også stege dem på panden, men deller er porøse og kan let gå i stykker på panden.

Så flyt dog ud af byen kvinde!

66f1ac57-aa44-4a42-96cf-911bd22c1798


Jeg har i årevis sværget at jeg aldrig ville flytte fra København. At mine børn skulle være børn på stenbroen, vokse op i KBH K på godt og ondt.  Der har aldrig været tvivl om at vi bedst så os selv som inkarnerede københavner-forældre. En familie som fortsat brugte byen og nød alle dens facetter: Solskinsdagene i Kongens have, byens legepladser, aftensmad på cafe med de små og massere af byture hvor vi stadig skulle ud og svinge de rutinerede træben. Byens støj har altid lydt som musik i mine ører og jeg har siden jeg var 14 boet i KBH K og følt mig aller mest hjemme her.

Jeg ELSKER København og det faktum at København  rummer alt fra barn til olding og fra hjemløs til millionær.  Men imens København er favnende og rummelig er jeg ved at blive det modsatte. Jeg troede aldrig det skulle komme fra mig, men jeg er klar. Klar til at rykke ud af byen og prøve noget nyt!

For på  solskinsdagen i Kongens have nyder jeg ikke kun solens stråler, jeg bitcher samtidig over de stang-stive teenagere, det efterladte skrald og alle de rotter det tiltrækker.  Legepladserne når vi ikke  at bruge i hverdagen og forleden weekend rutchede Svale næsten ind i en kæmpe stor menneskelort og pis-pøl. Jeg nåede heldigvis lige at flå hende af, et splitsekund inden hun ramte herlighederne. Hun var svært skuffet over ikke at kunne rutche (havde plaget om legeplads siden kl. 6.05) og daskede over i legehuset for at lege købmand. I legehuset fandt hun endnu en bunke menneskelort og så ville hun altså gerne hjem! Jeg er sgu ikke så sart, men lige det der gjorde mig sgu lidt stram i betrækket!

Cafe-besøg med børn ha ha – det er ret sjovt at jeg seriøst tænkte at det ville være et hyggeligt og afslappet alternativ til aftensmaden derhjemme, det kan jeg hurtigt afsløre at det IKKE er – og det sker ALDRIG. Og det med byturene…. ja, der er i bogstaveligste forstand virkelig langt mellem snapsene. Før jeg fik børn var min ultimative yndlingsbeskæftigelse at vælte rundt på Københavns clubber og brune værtshuse med en smøg i munden – jo højere promille jo bedre! Det var en fest. Det var skide skægt. Men den æra er forbi. For med moderskabet fulgte ansvar, kærlighed og en helt ny og ukendt træng til at være hjemme og nulre mit afkom. De er jo det dejligste i hele verdensrummet! Når det er sagt synes jeg gamle øl-hund selvfølgelig det er fornøjeligt at blive luftet i ny og næ, men ikke i en grad at det er et must at være nabo til bobi,wessels og byens kro. En farlig trekant hvor man, lige som den i Bermuda, hurtigt kan blive væk og samtidig miste både hæmninger og nøgler.

Byens støj lyder ikke sødt og lokkende i mine gamle ører længere. Byens støj vækker mine børn og giver mig endnu flere grå hår og rynker rundt om øjnene end absolut nødvendigt. Jeg undrer mig over hvorfor fulde folk skal råbe SÅ højt kl. 5 om morgenen, hvorfor de har boomblastere med i byen (den er da ikke særlig handy…)? og hvorfor er det lige at en eller anden skiderik skal knalde en prostitueret åbenlyst på bænken foran vores vindue kl. 7.30 søndag morgen? Da sidstnævnte episode fandt sted, reagerede jeg ved at åbne køleskabet og lede efter nogle æg jeg kunne kaste efter skiderikken, men dem havde vi desværre spist!  Det skete på min fødselsdag og jeg følte at jeg blev nøjagtig 103 år gammel!

Hvis den tidligere mig, mødte den nutidige mig, ville jeg pænt bede mig om at flytte ud af byen med mit brok! For bare to år siden skrev jeg det HER indlæg, hvor jeg SLET ikke fattede at mine venner var begyndt at flytte. Jeg tog på daværende tidspunkt total afstand fra tanken og jeg husker tydeligt hvordan jeg synes et rækkehus i forstaden lød som det skrækkeligste og mest småborgerlige man kunne byde sig selv . Men man har åbenbart en holdning til man får en ny, for nu forstår jeg det så uendelig godt! Jeg vil skide højt og flot på at være urbane københavner-forældre. Lige nu lyder småborgerlig helt OK. Vi drømmer om at havne i et hus på landet eller sågar et etplanshus med lortefarvede klinker på badeværelset i et villa-kvarter. I dont care, for prioriteterne har rykket sig gevaldigt. Nu betyder ro, have og en god folkeskole i nabolaget mere end alt muligt andet!

Så vi er sgu gået på boligjagt. Det er ikke mange kroner vi har at gøre godt med, men det er utroligt hvad man kan få for pengene hvis man rykker uden for København og de nærmeste forstæder. Vi kigger primært i Nordsjælland og omkring Roskilde og en gang imellem flirter jeg lidt med tanken om at trække stikket totalt og købe et luksus-palæ til 600.000 på Bornholm! Lad os se hvad der sker 🙂

Koh Tao … vi elsker dig altid

Turen startede på ladbil ned til færgen og derefter blev vi hentet ved færgen og kørt til vores hotel, Sai Deng Resort. Dette var det dyreste af vores hoteller og absolut det vildeste luxus på denne tur. Men vi kommer frem og bliver tilbudt en upgrade, da de havde dobbeltbooket! Rummet var ikke længere et rum, men vi fik et helt to-etages hus på stranden, med egen pool… helt vildt. Vi sagde mange tak. Vilfred hoppede glad i poolen efter at have boet uden pool de 4 dage før. Og der fik han lært at svømme samme dag. Tror hans og Lennox lege i havet virkelig havde lært ham noget.

Vi vil aldrig hjem!

Stranden her er dejlig, vi snorkler hver dag, Morten har set en stor haj, vi har set alle fiskene fra ‘Find Dori’ og ‘Find Nemo’. Vi har lånt kayak, fandt ud af det var gratis, jubbiii. Morten og V i den ene, og Hilma nøgen med badevinger og mig i den anden. Sjovt hvor meget nemmere det er når det kun er en selv der padler:-)  Morten og jeg plejer at skændes når vi skal padle synkront. Men drengene klarede også deres teamwork til perfektion.