Kom vi afsted?

fullsizerender-52

Ja vi gjorde så!

Jeg besluttede efter mange lange overvejelser at følge planen og tage til Budapest med Sune.

Aftenen inden vi rejste sagde jeg endeligt og kærligt farvel til min døende farfar, velvidende at det var sidste gang jeg så ham. Kyssede ham, strøg hans hår, hviskede til ham i mørket og kneb et par tårer. Det var tungt og det var svært, men da jeg cyklede hjem i den regnvåde nat, følte jeg oprigtig ro i min beslutning.

Vi tog afsted og det var faktisk en lettelse, en stund, at være befriet fra det vakuum, vi som pårørende de sidste 7 dage har befundet os i. Det har været et trykket vakuum, men det har faktisk også været hyggeligt og rigtig godt for vores famile og gjort os tættere. Hvornår har man ellers tid til at være sammen i utallige timer hver dag, aften og nat og bare sludre om løst og fast, sjovt og alvorligt og sove sammen. Vi har faktisk hygget os og grinet en del.

Inden vi rejste aftalte jeg med min far, at han ville sende mig en besked så snart døden var indtruffet, men ved i hvad, den kom aldrig.

Det er helt utroligt, men i aftes sad jeg hos min farfar igen. Respirationen er gået ned af bakke og det er et spørgsmål om kort tid, før det er endeligt forbi. Den gamle oberst spiller os vidst et sidste pus, demonstrerer sin styrke eller i virkeligheden er han måske bare en vaskeægte superhelt, der ikke er sådan lige at slå ihjel?

I aften sover jeg hos ham igen og lytter endnu engang til det sagte åndedræt, men hold op hvor vil jeg ønske at hans snart får fred.

Sune og jeg nød faktisk vores weekend på trods af omstændighederne. Der blev talt meget om min farfar og døden i sig selv, men det var faktisk muligt at slappe af og være tilstede. Vi har grinet og kysset mere, end vi tilsammen har gjort, siden vi fik Wilder og vi har begge så optur over vores weekend og fantastiske Budapest. Lur mig om der ikke kommer et lille indlæg om turen og tips i nærmeste fremtid.

 

Kan jeg rejse fra en døende?

image

Jeg er i syv sind. Min søde Farfar er her stadig, fanget i et limbo imellem liv og død.

Imorgen skulle Sune og jeg egentlig rejse på kæreste-tur til Budapest, men jeg er fuldstændig splittet indeni?

For, kan jeg det?

Mentalt er den gamle oberst væk. Han sover tungt og vil aldrig vågne igen. Kroppen derimod nægter at stå af, hjertet slår og der er fortsat en sagte respiration. Han ligger i skrivende stund i sin fine lyseblå skjorte med perlemorsknapper og bliver aet på hovedet af min søster. Her er fuldt hus og det vil der være til det sidste. han får så uendelig meget kærlighed.

Jeg vil på den ene side virkelig gerne afsted med Sune, vi har begge glædet os i flere måneder og levet på vores snarlige flugt, hver gang tingene har været ved at brænde sammen. Vi trænger til at pleje vores forsømte kærlighed og børnene glæder sig til  at komme på mini-ferie i min mors sommerhus.

Jeg har heldigvis været rigtig meget hos min søde Farfar. Jeg har tilbragt alt min fritid her og jeg har sovet hos ham hver nat, siden han er blevet erklæret terminal. Det har været hårdt at se ham syne hen dag for dag, men det har også været dejligt at være tæt på ham. Jeg har hver nat ligget og lyttet til hans hæse åndedræt der for mig er ganske dyrebart, da det er en lyd jeg snart aldrig vil komme til at høre igen.

Mit hjerte er tungt som en elefants. Jeg kan næsten ikke bære at jeg ikke skal holde hans hånd varme hånd igen, stryge hans grå hår og lytte til hans rolige åndedrag. Men i bund og grund handler det om, om jeg selv er klar til at tage MIN afsked med ham! Om jeg kan sige MIT eget farvel, der måske bliver før hans og om jeg vil kunne nyde vores tur, på trods…….?

Snart cykler jeg hjem og kysser mine børn og pakker en taske, som jeg ikke ved om kommer i brug eller ej. I aften sidder jeg hos min farfar igen.

Gid han snart må få fred.

Så kommer sorgen, men den må godt komme med på tur.

 

 

 

 

Om lidt er det forbi….

image1-43

Kærlighed. Jeg har så meget kærlighed til min farfar på 99 år. I disse dage vrider mit hjerte sig i min brystkasse fordi vi er ved at miste ham. Efter gentagne indlæggelser er han endelig hjemme på sit plejehjem med en ordination på “kærlig pleje”.

Og det får han, masser af kærlig pleje. Sjældent har der været så meget kærlighed i bolig 313, hvor han har hele sin familie omkring sig.

jeg sidder i skrivende stund i en gammel blomstret lænestol, ved hans side. Jeg lytter til hans rolige vejrtrækning. Der er lange pauser hvor han ikke trækker vejret, men så finder han rytmen igen.

Mørket er faldet på og det regner derude. Et enkelt stearinlys bader soveværelset i et blødt skær og stille lyde af aflastningsmadressen der summer og guldurets tikken bliver overdøvet af min trætte farfars uregelmæssige åndedræt. Jeg nyder at holde hans varme gamle hånd og jeg nyder en af mine sidste stunder med ham.

Han er rolig, han er fin og han ligger bare der helt stille. Når jeg hvisker at jeg elsker ham, kan jeg se en lille sammentrækning i hans ansigt og tårer der samler sig i hans øjenkrog. Så lukker han øjnene igen og glider langt, langt væk.

Jeg kommer til at savne ham. Det gør vi allesammen, for han er en af en slags og han har været kvik til det sidste. Jeg vil savne hans smil, savne hans ru stemme og hans milde sind. Han er gammel oberst og jeg kommer især til at savne historierne om første og sidste gang han åbnede en dør med en håndgranat og den, om da han crashede en fest og fik en dans med selveste Marilyn Monroe. Det har ikke været kedeligt.

Kun i de sidste par år.

Efter min farmor gik bort for et par år siden, har han siddet på den samme plet i sin sofa, kigget på kalenderen og ventet på at dagene gik, imens han så fjernsyn uden lyd. Nu er hans tid kommet og jeg tror han er klar.

Det har været svært at forklare Svale hvad der sker, hvorfor jeg er trist og hvorfor jeg ikke er hjemme, hvorfor jeg hellere vil sove hos Olde end hjemme hos hende. Jeg har forklaret hende at det er vigtigt at jeg er hos oldefar sammen med de andre voksne, så vi kan sende ham trygt op til stjernerne. Det kan hun faktisk godt forstå og hun synes det er lidt spændende! Hun huskede mig lige på, at jeg hellere måtte tage en meget lang stige med, så vi var sikre på at kunne nå hele vejen derop. Så sødt!

Det er så hårdt at vi skal miste mennesker vi elsker. Det er så abstrakt at livet fortsætter, bare uden ham. Om lidt bliver han helt stille… for altid…

 

Random badeværelses-snak med en 3-årig

image1-42

Svale kan rigtig godt lide at gå med mig på badeværelset for tiden. Især når jeg skal i bad. Det kommer der ret mange mærkelige samtaler ud af. Forleden foregik det nogenlunde sådan her:

Svale kigger forundret på mig imens jeg tager tøjet af, som om der er noget der ikke er helt som det skal være. Jeg kan godt se, at det er min mave den er gal med og den lille holder sig selvfølgelig ikke tilbage.

Svale: Du har jo spist ALT for meget mad! Eller er det bare en ny lillebror, eller en lillesøster. Er det tvillinger?

Mig: Nej jeg har nok bare spist lidt for meget skat. Synes du da det er så slemt?

Svale: JA, det er altså meget meget meget slemt tykke-mor.

Jeg kigger ned af mig selv. OK sandt nok. Det er langt fra et vaskebræt jeg render rundt med, nok nærmere et spækbræt, jeg fatter ikke hvorfor alt mit fedt sætter sig lige der, som en slatten badering. Imens jeg står og tænker lidt over hvilken motionsform der kan forvandle spæk, til vaskebræt, stiller Svale sig bag mig, med fjæset helt oppe i min rumpe.

Svale: Du har en skønhedsplet på numsen, jeg kan se den igennem dine underbukser. Du har to… Nå nej det er jo en skoldkop!!! Er der My Little Pony på dine underbukser?

Mig: Jeg tror ikke det er en skoldkop Svale, det er nok bare en lille knop af en art og nix, jeg har ikke My Little Pony på underbukserne…

Svale: ER der Elsa på? Eller Anna? Olof?

Mig: Nej.

Svale: Nå, kedeligt! Du lugter af lort.

Mig: Ok, Svale, så er det da rigtig heldigt at jeg er på vej i bad!

Jeg går i et lyn-bad, imens jeg til Svales fryd tegner smileys, hjerter og stjerner i duggen på glasset i brusekabinen. Hun elsker det. Da jeg kommer ud af badet betragter Svale mig igen, imens jeg tørrer mig. Så flækker hun af grin.

Svale: Ej, Mor, fniiiiiiiiis. Du har jo skæg under armene.

Mig: Ha Ha, Ja det har jeg.

Svale: Du skal da tage det væk, NU!

Mig: Jeg gør det i morgen….

Svale ryster på hovedet, snuser hurtigt til mig og rækker mig mine trusser og en enkelt sok.

Svale: Mmmmmm nu lugter du dejligt, af blomster. Skal du lave en stor tissebunke før du skal have underbukser på?

Mig: Nej jeg skal ikke tisse skat, men giv mig bare de der kedelige underbukser.

Svale: Ej Mor, dine underbukser driller, de sidder jo helt oppe i numsen (og så kan jeg mærke en lille finger der kilder)

Mig: Nej Svale, hold lige op, det er faktisk meningen.

Svale: Ej mor det er det faktisk SLET SLET ikke. Men vil du se mit numsehul?

Mig: Nej det behøver jeg ikke. Er det også noget du går og siger ovre i børnehaven?

Svale: JA! Må jeg da se dit numsehul?

Mig: Nej, da.

Svale: Nå, mit numsehul er grønt med blåt med lyserødt, må jeg slet ikke se hvad farve dit har? Er det gult?…

Den lod jeg lige hænge og så var interresen for mit morgenbad heldigvis forduftet. Svale løb ind i stuen og fortalte ivrigt Wilder om Smileys og farvestrålende numsehuller. Jeg glæder mig til jeg en dag skal i bad, helt alene 🙂

 

 

Psssst…Der er Popupshop lagersalg

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg har rippet popupshops lagersalg idag. Jeg var ret begejstret. Det var billigt, der var rigtig mange gode ting og der var ikke særlig mange mennesker. Jeg fik købt badetøj an mas, vinterjakker til begge ungerne til næste år, regntøj og strømpebukser i lange baner.

Priserne er virkelig fornuftige. fx. 5 par af de fine strømpebukser for 75 kr, 2 vinterjakker for 300 kr, 3 dele badetøj 125 kr og der ud af.

Lagersalget fortsætter i morgen fra 10-16 i St. Kannikestræde 19, kbh k og jeg kan kun opfordre til at stikke snuden forbi.

I får lige et par skud af øglerne i deres nye badetøj og ja, det ER et par store nullermænd der har sneget sig med på billederne!

 

 

 

 

 

Older posts