Vi smutter….

FullSizeRender-27

jæj. Vi har sommerferie. Svale har haft sidste dag i vugger, Sune har haft sidste dag på arbejde og i morgen tager vi sgu en flyvemaskine til Mallorca.

Jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har så meget ferie på hjernen at jeg har været helt glad i låget. selv bjerget af vasketøj har været en fryd at ordne. Svale glæder sig også helt vildt, jeg tænker lidt om hun overhovedet ved hvad ferie er? Hun har suset rundt med et fedtet postkort af en citronlund og et rustikt spansk hus, jeg sendte til Sune da jeg var på Mallorca for tre år siden. Hun glæder sig til at se alle citronerne (vi skal bo på en citronplantage) og hun glæder sig til at bade i poolen!

Idag har vi købt de sidste ting, shorts, sommerkjoler, solcreme, babysolbriller og sidst men ikke mindst har Svale rippet Arnold Busck for Pixibøger (På billedet er hun på vej hjem med sin kostbare høst).

Jeg glæder mig mest til ro, at være sammen med min familie. Min søster og hendes lille klan og min far og hans afrikanske kone. vi skal bare nyde, drikke cappuccino på de smukke torve, slikke sol, lege i citronlunden og så skal vi helt klart også til smukke Palma og shoppe lidt.

Mallorca – here we come!

Uden Vilfred

Vilfred er taget på ferie hos sin mormor og morfar i Brighton. Han bliver hentet af Morten og så kommer de hjem i morgen. Det er et utrolig tomrum han efterlader. Her er stille og roligt, og ingen skændtes. (Han tog afsted i onsdags). Der er ingen stress omkring spisetider. Vi går tur om aftenen, Hilma får mad med dejlig udsigt over søerne, det kan man ikke når der er en treårig der skal ligge i sin seng kl.19! 

Det er helt utrolig hvor meget forskel det gør at der kun er et barn hjemme.  

Vi har facetimet med Vilfred, som næsten har for travlt til at snakke med os, fordi han har fået lov at købe et par ting i Lego butikken. Vi glæder os til at se ham igen

Piger har tre huller ik mummy?


Standard snak herhjemme for tiden;

V: ‘Alstå er det rigtigt at Ellen og August er søskende?’

Mig: ‘Ja, og hvad er de mere?

V: ‘De er tvillinger’

Mig: ‘De lå inde i maven sammen’

V: ‘Ej hvor hyggeligt!’

Mig: ‘Ved du hvem blev født først?’

V: ‘Magne siger piger har tre huller’

Mig: ‘Ok’

V: ‘Er det rigtig at piger har tre huller?’

Mig: ‘Tja’

Older posts