Folkeskole eller Privatskole?

image1-21

Kender i det der hvor man føler sig som lidt af en lort, fordi man ikke er helt lige så meget på forkant som andre forældre?

Jeg har følt mig som en lort over at jeg endnu ikke har skrevet Svale og Wilder op til nogle skoler.

Hvorfor egentlig det?

Jo, i min omgangskreds har stort set ALLE skrevet deres børn op til diverse privatskoler. Hver gang snakken falder på emnet, får jeg lidt sved på panden og jeg begynder at føle mig brun, lunken og lugtende.

Men jeg synes ærlig talt at det er grotesk at skulle tage stilling til skoler, når mit ene barn just er født og den anden slår sine folder i vuggestuen. Men det bliver man nød til, hvis man vil være med, for det her skole-ræs, er en disciplin hvor man skal være hurtigere end Kipketer for at få en plads! På de populære skoler som fx. Bernadotte og Ingrid Jespersen, skal du skrive dit barn op i det sekund navlestrengen klippes, ellers kan du godt skyde en hvid pil efter en plads i børnehaveklassen.

Vildt nok ik’?

Jeg ved ikke engang om jeg ønsker at mine børn skal gå på privatskole. Jeg synes faktisk at folkeskolen kan rigtig meget og er egentlig af den overbevisning at den skal prøves af først. Den eneste hage er, at jeg synes folkeskolen har vokset sig lidt for stor. Jeg kan godt føle mig en smule skræmt når jeg forstiller mig at aflevere mine små myrer på kæmpe-skoler med fire spor og klasser der er fyldte til bristepunktet! Så er der selvfølgelig også økonomien i det, jeg synes at det er mange penge, når man tænker på at vi i forvejen betaler til folkeskolen igennem vores skat.

Men hvad hvis Wilder vokser op og bliver typen der har brug for ro? Eller Svale ikke falder til i sin klasse? Så synes jeg alligevel at det er trygt at have en anden mulighed i baghånden.

Som alternativ til folkeskolen kan jeg godt lide lilleskole-tanken. Jeg har undersøgt vidt og bredt og forhørt mig hos venner og bekendte, som har anbefalet Øbro Fri Skole. Idag har jeg haft en lang og hyggelig telefon-sludder med den søde sekretær  på Øbro Fri Skole og nu er begge ungerne sgu skrevet op. Der er selvfølgelig ingen garanti for at de får plads, men sekretæren lød optimistisk.

Det føles faktisk rart. Ikke fordi det er et must at have sit barn skrevet op på en privatskole for at være en god forældre, det er mere ideen om at jeg endelig har taget stilling til en vigtig del af mine børns fremtid og at de får muligheden for at vælge mellem folkeskolen og lilleskolen. Det gør mig glad, let og jeg føler mig som lidt mindre af en lort nu.

 

 

Hold i ryggen, brækket tå og slut med barsel!?

13234706_10153495958901363_565585318_o

 Jeg er fuldstændig færdig i min krop! Min kæreste har ligget med hold i ryggen siden lørdag aften! Det betyder at jeg har serviceret tre mennesker i døgndrift. Hold kæft hvor er jeg træt.

Men ikke sådan træt hvor man lige kan tage en lur og blive frisk, nej sådan helt inden i. Batteriet trænger til opladning. Kender i det?

I søndags tog børnene og jeg til svigerfamiliens årlige pinsefrokost, hvor jeg lige skulle gøre æg og rejer klar til 35 mennesker. Alene. Plus slæbe to børn og mad med metroen. Alene. Jeg må indrømme at maden herhjemme efterfølgende har stået på pinsefrokostens rester, som min søde svigermor stak mig med hjem, frysepizza og andre færdige salater fra Fakta.

I onsdags startede dagen med at Vilfred faldt (heldigvis nærmest rullede) ned af trapperne på vej i børnehave og mit hjerte sprang et slag over. Han klarede han selvfølgelig turen uden en skræmme, bedre end mig, som stadig er i mildere chok.

Torsdag røg klip klappen sgu også! Lige ude foran børnehaven, så jeg måtte humpe op og hente Vilfred, og derefter humpede jeg hjem på en fod hjem af strøget. Det er sådan et tidspunkt hvor man ville ønske man boede alle andre steder end midt i byen. Selv Vilfred så bekymret ud efter jeg havde slæbt ham direkte in i sneaker butikken Size som ligger i samme bygning som børnehaven. Jeg hørte på alle former for ‘klipklappere’, som den smarte, unge, meget langsomme fyr, aldrig skaffede i min størrelse.

I dag er det lørdag, og jeg måtte aflyse en voksendate med nogen af vores bedste venner, fordi Morten stadig ikke kan så meget, og han skal altså på barsel fra på mandag!

Denne uge må bare gerne slutte! Og så alligevel ikke, for det er jo min sidste barselsuge. Hvordan skal livet dog se ud herefter. Og hvorfor går tiden så utrolig hurtigt?

 

 

Sådan bor man 2 voksne og 2 børn på 65 kvm.

FullSizeRender-22FullSizeRender-25 FullSizeRender-23

Først var vi to, så blev vi til tre og nu er vi 4 og vi har ikke planer om at flytte i nærmeste fremtid. Vi har det simpelthen for godt, også selvom det er trængt med pladsen. Vi elsker byen og vores lille lyse lejlighed. Vi bor skide hamrende billigt, vi har en dejlig tagterasse og så har vi mine forældre og Sandra, Morten, Vilfred og Hilma inden for 5 minutters gå-afstand.

Men hvordan bor man i praksis 4 mennesker på 65 kvm?

Hemmeligheden ved at bo så småt er ganske simpel.

*For det første er vores 65 kvm delt godt op. Vi har to mikroskopiske værelser og et “stort” køkken-alrum, en gang og et pænt stort badeværelse.

* Oprydning. Vi rydder op flere gange om dagen. Der skal ikke så meget til for at se ultra rodet ud, når pladsen er træng. Hvis der ligger et par jakker, morgenmaden ikke er ryddet op og my little pony har været på visit i køkken-alrummet ligner der noget der er løgn.

* Farvel til nips og pyntegenstande. Næsten alt hjemme hos os har en funktion, vi har simpelthen ikke plads til hyggeligt bolig-lir og vores lejlighed ligner straks et fastelavnsris hver gang jeg alligevel prøver at snige noget ind.

* Kunst. Istedet har vi kunst på væggene, det fylder ikke i rummet.

*Lethed skaber vi ved at hænge skabe og reoler op (altså ikke klædeskabe). Det giver luft og så er det nemmere at støvsuge.

*Opbevaring. Vores primære opbevaring af tøj, ting og sager er på vores lille soveværelse på ca. 10 kvm. Der har vi skabe  på hele den ene væg. De går helt op til loftet og de er kun 35 cm. dybe, så de tager næsten intet plads. De er fra IKEA og er skide geniale.

*Svales værelse er mikroskopisk, ca. 7 kvm. Hun har en halvhøj seng med hule/legetøj under. Det er også her Wilders seng skal stå, når han engang er klar. Siden kan senges bygges til en rigtig køjeseng. Svale leger faktisk rigtig meget på sit værelse og hygger sig på sine få kvadratmeter.

*Maskiner. Vi har ikke plads til stakke af tøj og beskidt service. Det ser klamt ud så snart der står to tallerkner og en havregrødskål. Derfor kører alle vores maskiner dagligt. Opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, de sidste to har vi gudskelov plads til at have på vores badeværelse.

*Sidst men ikke mindst er vi blevet rigtig gode til at begrænse os, til at smide ud og til at tænke os om en ekstra gang, før vi køber noget nyt. Det gælder både os selv og børnene. Vi har simpelthen ikke plads til nyt med mindre vi skiller os af med noget vi har i forvejen.

 

Det fedeste ved at bo småt er at vi altid er sammen. Der er aldrig nogle der sidder inde i deres “eget” rum og dimser den. Vi er hele tiden lige i nærheden af hinanden og det tror jeg på også gør os tætte som familie. Med tiden er drømmen at finde noget der er en smule større, men lige nu er vi mere end tilfredse, med lille lejlighed i byen og lille sommerhus på landet, i hvert fald så længe børnene er glade for at dele værelse. vi er nogle heldige skiderikker os 4.

Der er et nyt barn i byen!

13230921_10153485685211363_1348216815_o 13224223_10153485685331363_1759856808_o

Hilma er ved at blive stor. Hun spiser stadig sand, men griner højlydt når hun gynger, hun kigger efter alle børn, taler hele tiden, spiser masser mad, kravler derudaf og har fået vuggestueplads!

Jeg troede ikke min egne øjne da jeg fik digital post i morges, men den er god nok. Den lille tykke trunte har simpelthen fået hendes helt egen plads i vuggestuen hvor Vilfred gik. Det var det eneste sted vi søgte, og har selvfølgelig gamblet en del på den konto, men i virkeligheden regnede jeg vel med hun skulle et smut forbi verdens sødeste dagplejemor hvor Vilfred blev passet.

Vores lille familieverden bliver så anerledes lige om lidt. Der er så mange ting der ændre sig. Min kæreste skal på barsel, Hilma skal starte i vuggestue, og jeg har opsagt det job jeg har haft i otte år. Hurra for en ny start!

Solhat fra Softgallery / Leggins fra Softgallery

 

Older posts