Vores søn skifter navn…

image1-16

Dem af jer som har fulgt med her på bloggen, ved at vi har været meget i tvivl om vores søns navn, Bobby.

For er han en Bobby? Jeg synes Bobby er et svedigt navn og Bobby lyder som en der er skide flink. Men som tidligere beskrevet, var det bare som om det ikke føltes HELT rigtigt. (læs indlæg her)

Der har hængt gule post-it´s på væggen med diverse drengenavne og vi har rykket dem frem og tilbage i kategorierne NO GO, MAYBE og HOT.

Til sidst stod gode gamle Bobby, gode gamle Harvey og gode gamle Oswald tilbage i kategori HOT. Vi var altså ikke nået en skid længere!

Men så fik jeg heldigvis besøg af min søde veninde Julie.  imellem kaffe, boller med tandsmør og flødeskumskager foreslog hun navnet Wilder. Julie har selv en søn på 5 måneder og Wilder var en af hendes favoritnavne da han skulle navngives. Julie har hele vores ungdom været Københavns lækreste servitrice på Cafe Wilder på Christianshavn. Vi har drukket mange fadøl der og ordnet verdenssituationen igen og igen og især Julie har virkelig slået sine folder på den cafe.Da hun foreslog sin engelske kæreste navnet Wilder til deres søn, synes han bare det var en tand for mærkeligt, at opkalde sit barn efter en cafe…. Så han blev ikke en Wilder men en lille Hugo.

Heldigt for os! For efter hun var gået kiggede jeg på Bobby og fandt ud af at han var en Wilder. Da Sune kom hjem var han fuldstændig enig. Wilder er sødt, blødt og hamrende flabet. Jeg elsker det!

BANG! Så fandt vi alligevel det helt rigtige navn til vores helt rigtige søn. Vi har endnu ikke fundet ud af om han beholder Bobby som mellemnavn. Jeg er for, Sune er imod. Jeg synes sgu stadig bare han også er lidt af en bobsen bobelopsen, men det kan man jo også kalde ham anyway!

Jeg er bare glad og lettet over at der var et rigtig fint navn derude, som passede lige til ham. Og selvom jeg ikke synes at søskendes navne behøver at passe sammen, så synes jeg at Svale og Wilder lyder RIGTIG godt!

Vild, vildere, Wilder.

WILDER er hans navn 🙂

Slut med den hængekøje

   
    
    
    
    
    
   

Det er sidste aften her i Puerto Viejo. Jeg er endelig blevet helt rask og det er helt fantastisk. Her er magisk! Her hænger palmerne virkelig ud over vandkanten, på den helt ufriserede måde. 

Vi har besøgt mange vilde og smukke strande, spist lækker Caribiske måltider, dejlige steder. Jeg kunne sagtens komme tilbage til denne kyst.

I dag besøgte vi ‘Jaguar rescue centre’ og så aber, jaguar, pelikaner, krokodiller, myreslugere, hvide hjorte, frøer, etc. Det var et vildt hyggeligt sted. Nogle af dyrene løb rundt som de havde lyst. Mere om stedets romantiske historie og billeder derfra en anden dag.

Vi pakker så småt og gør os klar til en lang køretur og en overnatning i San Jose, inden den lange rejse hjem til København. Vi glæder os så småt til at se vores familie og vores elskede kat Vitus.

weekendens løjer

 

image1-15

Tjub Tjub Tjub. Hovedet op benene ned, skruen i vandet og der ud af. Weekender trækker tænder ud, selvom de også har deres fordele.

Svale er den vildeste umulius. Hun er seriøst ved at få mig til at flytte til Afrika. Hun siger sådan en konstant fake-græde-lyd og jeg er på randen til vanvid hver gang sirenen lyder. Til gengæld danser hun også rundt og synger: ” Mamma Mia here we go again, my my how can i resist you” med sin lille sprøde stemme, hvilket er noget af det sjove og sødeste.. Det gør det faktisk fuldstændig op for tude-sirenen, så jeg bliver i landet lidt endnu!

Lille er heller ikke kommet for at chille, han er kommet for at danse! Han skal underholdes konstant og trives bedst på armen eller i bæresele og helst tæt på boobies. Der kommer kontant afregning hvis man, gud forbyde det, skulle komme til at lægge ham på et tæppe for sig selv. Når han bliver nulret og nusset kommer der til gengæld brede smil retur.

Weekenden lakker mod ende og jeg har det altid ambivalent med det. På den ene side er familietid the shit, på den anden side er den ben-hård. Det fede ved weekenderne er at vi er sammen. Vi er to voksne, med to børn og vi skal ikke ud af døren før alle er klar. Til gengæld kan to voksne med to børn godt få det rimelig stramt, hvis planen ikke er lagt på forhånd. Vi har tit vidt forskellige ideer om hvad dagen skal bringe og ingen af os er specielt gode til at kommunikere ud hvad vores ønsker for en dejlig weekend-dag er. Jeg synes typisk det er noget med at komme ud af døren i en ruf, opleve nogle ting, besøge nogle mennesker og være lidt aktiv. Sune synes mere det er noget med en langsom start, se noget tegnefilm og gerne vente med at komme ud til om eftermiddagen og så skal der helst være en øl eller to involveret.

Idag har vi faktisk været hamrende gode til at kombinere vores ønsker:

Vi stod op kl. 6 nul dut da Svale vågnede. Lille natteravn stod op kl. 4, så 6 er nærmest luksus. Der blev stenet noget tegnefilm, spist nogle spejlæg og Svales hår blev tvangs-vasket under skrig og skrål. Så kørte vi til Frederiksberg og mødtes med Svales veninde Amy og hendes forældre. Pigerne og fædrene tog i biffen og så Løvernes Garde og blev malet som løver (altså kun børnene), spiste grønne popcorn og fik en ordentlig en på opleveren. Imens mæskede mødrene og lille skrighals sig i kage, kaffe, smoothies og osteboller på det nærmeste konditori. Så stod den på lur efterfulgt af legeplads og så selvfølgelig et par kolde søndagsøl på stambaren Charlies. Svale hyggede, lille sad i bæreselen og smilede (med et par chips-krummer på hovedet) og Sune og jeg skålede og blev enige om at vi sgu da klarer det hele rimeligt godt! høj femmer til os!

I morgen er det mandag igen og hurra for det, for hverdagen kan sgu også noget!

 

 

 

Var det turen værd?

   
    
    
    
    
  

Li

ge nu regner det helt vildt på den Caribiske måde, (meget tykke stråler) stopper det nogensinde?!
Vi har haft en dum nat. Siden brækdagen har jeg været igennem en dag med diarré og er nu fuldstændigt oppustet og har mavekramper. Så begynder jeg at tænke at hvis vi bare var blevet ved stillehavskysten var jeg måske kommet hurtigere ovenpå! Jeg føler mig røvet for feriedage, savner lidt min egen seng, og min familie til at give mig knus.

Men Morten taler mig ud af mit sygdomshul ved at huske mig på alt det fantastiske vi har oplevet på vores eventyr. 

Vi har set kæmpe, smukke sommerfugle, tusindben, brøleaber, beltedyr, vaskebjørne og dovendyr strække sig rundt i træernde. Her bor massevis af søde små krabber der trækker de smukkeste konkygler rundt. Her på den Caribiske side er der så frodigt, vildt og smukt på en hel anden måde. Der gemmer sig spænende strande alle mulige steder, her dufter lidt af ganja konstant og så er superlækker mad alle steder. 
Selvfølelig var det den lange køretur værd.

 

Når man forlader sine venner

   
    
    
    
    
    
 
I går aftes besluttede vi at vi her til morgen er klar til den lange tur mod den Caribiske side af Costa Rica. (ca. 4-5 timer).

Vi har pakket og venter på at der er mindre drøn på morgentrafikken mod San Jose. Vi skal stoppe flere gange på turen, og ankommer til den hytte vi har lejet i aften.

I går aftes var den sidste aften her i Jaco, og vores gode venner Noa og Yaniv tog os med dem og deres venner til hvad føltes som en hemmelig strand. Vilfred og de andre børn badede løs, Hilma spiste sand, og de voksne drak et par øl. Vi så sjove egern lege rundt (her er de grå og røde), vi så en armadillo grave et lille hul, Vilfred blev bidt af en ild-myre, og vi så solen gå ned. Jeg kunne tude over at skulle forlade alle vores nye spænende venner. (Mere om dem en anden dag)