Skal vi flytte til forstaden?

FullSizeRender-18

Igår var vi en tur ude og besøge Sunes farmor som bor i rækkehus i Søborg. Det var en sand fest. Vi spiste stegt flæsk og lavede ølsmagning, Svale spillede på orgel og lillebror fik tons af opmærksomhed fra sin olde.

Jeg er ret vild med ideen om rækkehus. Man bor lidt i hus og lidt i lejlighed, for man er ikke helt alene hvis der kommer en bøhmand (hvilket jeg reelt er bange for i en ægte villa). Man har en petit have der kan rumme det mest nødvendige, nemlig: En hindbærbusk, en hængekøje, en gynge og en hyggekrog hvor forældrene kan sippe gin og tonics efter mørkets frembrud.

Sune og jeg tullede lidt rundt i huset. Perfekt til en børnefamilie! Ku´vi? Vi gik og legede med tanken og blev faktisk begge to lidt lune på ideen selvom vi har lavet en pagt om at vi ALDRIG flytter til forstaden.

Jeg har tidligere lavet et (skidegodt) indlæg om min forstads-skræk, det kan læses  HER.

På vej hjem tog vi lige et smut rundt i kvarteret. Villaer, mørke stille veje, Silvan, Thansen, McDonalds, Fakta og i horisonten knejser Herlev hospital mod den grå himmel.

Vi sætter kurs mod byen og da vi rammer søerne føler vi os hjemme. Vi kører forbi botanisk haves ikoniske drivhuse, smukke ældre bygninger i dæmpede nuancer, historiske kronborg og til slut drejer vi ned bag den majestætiske trinitatis kirke og parkerer. Hjemme.

“København er den smukkeste by  i hele verden” siger Sune, smiler stille og kigger på mig. Jeg giver ham ret og vi taler lidt om hvor heldige vi er at vi bor lige i smørhullet af så smuk en gammel stad. Det kan godt være vi bor 2 voksne, en tumling og en baby på 65 kvadratmeter, men det gør ikke spor, for det er lige her vi hører hjemme, slet ikke i forstaden!

“Jeg lover dig, at du ikke skal vokse op i Søborg” betror Sune, Svale, mens vi står i elevatoren. Hun griner og råber lyserøøøøøøøøøøøøøød??!!…..

Ku´vi? Ej det kunne vi altså alligevel ikke. Beliggenhed, kommer for os før alt andet. Jeg forstår udemærket dem som tager springet og jeg tror også jeg ville være nemmere at lokke, hvis ikke vi havde vores lille knaldhytte af et sommerhus. Mon ikke det er haven som trækker for de fleste?

Når ungerne bliver ældre og vi ikke kan være i vores lille hyggelige mini-lejlighed længere, bliver vi nok nød til at rykke ud på en af broerne, for lejligheder er svinedyre i KBH K. Men det er altså også as far as it gets!

Guld, bling og push presents

image1-14

 

Hvad kalder man den egentlig? Den der gave manden giver til sin kvinde, som netop har givet liv til hans barn?

Barsels-gave, Mor-gave, push-present eller som Sune så sødt kalder den, en skubbegave?

Jeg har ikke fået en skubbegave efter jeg har født Bobsen. Jeg har egentlig heller ikke haft en forventning om at få en, da det ikke er noget vi går så højt op i, hjemme hos os. Men forleden lurede jeg, at min veninde som er guldsmed, og Sune har gang i et eller andet skummelt og gyldent.

Men havd mon det er?

Jeg ELSKER smykker og bling og er spændt som bare pokker!

Igår aftes lå jeg og lurede på smykker på nettet. Jeg fandt de fineste af slagsen. Jeg kigger altid smykker i den budget-venlige klasse, da vi ikke har den store kapital for tiden.

Jeg fandt to ringe jeg gerne ville eje. En tynd guldring med tyrkis til 2300 kr, og en helt tynd enkelt guldring til 500 kr. Den tynde guldring kunne være vildt flot at havde flere af ved siden af hinanden!

Jeg fandt også et helt særligt armbånd. Jeg går egentlig ikke rigtig med armbånd, men jeg har virkelig forelsket mig i det her armbånd  i guld med forskellige nuancer af koraler til  2900 kr. Jeg synes det er så smukt, let og eventyrligt og jeg kan lige se for mig, hvor lækkert det vil se ud til solkysset nougathud.

Til gengæld er jeg kæmpe fan af øreringe. Jeg kan næsten ikke få nok. Jeg har fundet de her smukke små øreringe i guld med diamanter på stribe til 3200 kr. De er enkle og elegante og vil passe til stort set ALT.

En anden favorit er de her måneformede ørestikkere i guld med regnbuefarvede ædelstene til 2600 kr. De minder mig om uendelige regnbuer og plastic-smykker man kunne trække i automater for 1 kr. tilbage i 80’erne da jeg var lille…altså på den fede måde…

Jeg får helt sikkert ikke nogen af de her fine sager i skubbegave. Jeg får nemlig noget, som to af dem jeg har aller mest kær og som kender mig bedst, har fundet ud af sammen.

Jeg glæder mig helt vildt til at se hvad de har fundet på!

God søndag 🙂

 

Dette indlæg kan indeholde affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget, som tak for at linke.

 

En lille flænge 

   
    
    
    
    
Tamarindo er et skønt sted!

Vi har besøgt den smukke strand, La Conchal. Vi var der næsten alene. 

Vilfred leger så fint med Stines ældste datter, Gloria. Han siger hun er den bedste ven.  Men midt i legen på rutchebanen gik det galt. Vilfred ville tage den på knæ, og i stedet tog han den selvfølgelig lige udover, og røg på hovedet. Mamahjertet hoppede lige et par slag over, hvad der dog kunne have sket! Heldigvis slap han med en lille flænge i øjnbrynet. 

Dagen før havde Vilfred leget med en skumdims i vandet og fået milde brandmærker.

Dagen før det, kiggede han op på mig med en af de der runde kugler fra en pind, (som på billedet), hold nu fast, i næsen! Jeg tænkte den aldrig kom ud, men Morten klarede den! Yikes, spændingen i at rejse med børn, hehe.

Kan man skifte navn på sit barn?

image1-13

 

Vi er sgu kommet i tvivl om vi har valgt det rigtige navn til vores søn!

Men kan man skifte navn på sit barn efter 3 måneder?

Det føles total unaturligt, men samtidig passer navnet Bobby bare ikke rigtigt. Hverken til ham eller os. Vi bruger det faktisk stort set ikke. Han bliver kun kaldt Bobsen eller Bobelopsen og aller mest bare Lillebror.

Både Sune og jeg har taget os selv i at reagere lidt afvigende når folk spørger til hans navn. “Vi tror han skal hedde Bobby, men vi er ikke helt sikre endnu” har vi begge sagt, og det er sgu da tegn på, at man ikke rigtig er tilfreds med sit valg.

Bobby passer bare ikke fuldstændigt, det er ikke lige i øjet og det er måske slet ikke så meget os? Jeg tror vi er lidt mere middelmådige end det. Det er meget moderne at kalde sit barn både Billy, Freddy, Jerry og Bobby. Navne med dobbelt-konsonanter og Y-endelse er så skide cute, og jeg er et langt stykke hen af vejen med på den, men for vores Bobsen går der måske alligevel for meget kælenavn i den. Desuden får jeg en lille angst for at Bobby kunne blive det nye Brian (Undskyld til alle de søde mennesker der hedder Brian). Bobby kunne også godt lyde som typen der tjumser rundt ude på staden med lidt for mange tribaltatoveringer (undskyld igen til alle med tribaltatoveringer)…….! Og det kan da også godt være han kommer til det, men skal han så ikke tjumse rundt med et lidt mere “ordentligt” navn?

Et navn er trods alt med til at skabe det første indtryk af hvem man er. Et navn er et slags visitkort og et navn skal præsentere en resten af livet. Vi synes nok han fortjener et lidt mere seriøst og maskulint navn.

Jeg synes det er en kende stressende. Sune tager det med ophøjet ro. Vi er gået i tænkeboks igen. Jeg er på ny begyndt at gennemgå lister med godkendte navne og jeg kan godt afsløre at de nyeste på listen er noget mere ordinere. Vi taler om Helmuth, Hermann og Boris og så er vores tidligere favorit Harvey også fortsat på bordet.

Jeg flirter dog stadig med de sjove navne, selvom jeg har indset at det ikke lige er vores kop the. Jeg har ikke kunne nære mig for at forslå både Atlas, Elvis og Columbus, som alle er godkendte…hæhæh.

Men kan man godt skifte navn på sit barn?

Han er jo trods alt vores Bobby. Han er Bobby for vores familie, venner og bekendte. Der stod Bobby på alle hans julegaver. På hospitalet, hos kiroprakteren og hos lægen er han også kendt som lille Bobby og ikke mindst for alle jer der læser med 🙂

Hmmm. Det er en stor beslutning. Måske vender vi os til navnet hvis vi begynder at bruge det, måske ikke.

Men i sidste ende er svaret JA! Vi kan sagtens skifte navn på vores barn, hvis det er det vi beslutter.

Det skal sgu da føles rigtigt!

Older posts