Året der gik: bjergbestigning, hysteri og drømmefødsel

FullSizeRender-5FullSizeRender-10IMG_3450FullSizeRender-8IMG_5196FullSizeRender-9IMG_5592IMG_5780IMG_6512FullSizeRender-6Det har været et vildt år! Der er sket store ting!

Jeg startede sidste år med at rejse hele 10 dage fra en kun 1-årig Svale. Det var noget der kunne få folk op af stolene og jeg fik MANGE mails, både søde og opmuntrende men også et par bebrejdende og en enkel decideret uforskammet. Jeg forstår det godt, for det er et følsomt emne! For kan en mor godt det? Det synes jeg helt ærlig godt! Der er ikke mange der råber højt hvis faderen rejser, vel ? Og er det ikke lige så slemt? Jeg gjorde mig selvfølgelig rigtig mange overvejelser og det var heller ikke for at tage på badeferie med veninderne, det var for at udføre en livslang drøm sammen med min elskede, ældre, far. En drøm vi har bygget op sammen og som vi igen igen har talt om i det almueblå køkken i mit barndomshjem over utallige chokolademadder på kridhvidt toastbrød. Læs med HER, på mit indlæg som faktisk er blevet kåret til en af de bedste Tanzania-artikler i 2015.

I Februar satte min kære far og jeg så kursen mod Moshi i Tanzania for at bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro sammen. Det var noget af et eventyr. Det var en kæmpe sejr at stå på toppen, men desværre uden min far. Læs om det fantastiske eventyr HER, der gik igennem jungle, gold klippe-ørken og arktisk landskab . Det var benhårdt, forførende smukt og en oplevelse for livet. Jeg vil anbefale alle at tage samme tur. Selvom det var hårdt at rejse fra min lille Svale, var det hvert et sekund værd. Jeg glæder mig til hun en dag skal prale af sin mors bedrifter og endnu mere til jeg en skønne dag kan give Svale og Lille den samme store oplevelse.

En aften ganske kort efter min hjemkomst synes Sune jeg var en fandens hidsigprop.  Ligeså hidsig som en gravid. Jeg tog en test den aften og den var fandme positiv. Svale var netop blevet et 1 år, livet var ved at blive dejligt nemt og så var der satme to streger på den skide test. Vi var vildrede. Skulle, skulle ikke, det var ikke sådan lige til. Som i nok kan regne ud, endte det heldigvis med et skulle! Læs om de skrøbelige tanker og overvejelser HER.

Foråret gik med at vende sig til tanken om graviditet, og endnu et barn. Jeg synes ikke det var helt let og var flere gange undervejs trist til mode, læs med HER og en anelse bange, læs HER.

Sommeren nærmede sig på stenbroen. Svale begyndte pludselig at interessere sig for cigaretskodder og glasskår på gaden og den dårlige samvittighed over manglende græs under de små tykke fødder begyndte at melde sig. Bymenneskerne begyndte at drømme om et sommerhus. Læs med om opvækst i asfaltjunglen og luftige luftkasteller HER.

Vi ligger ikke på den lade side herhjemme . Vi rev to dage ud af kalenderen kørte sjælland tyndt og blev hovedkulds forelskede i et lille sommerhus i Dalby huse tæt på Jægerspris. Vi købte hytten og er blevet lykkelige sommerhusejere. Vi bruger det flittigt året rundt.

Sommeren gik med at sætte huset i stand og så kom Sandras lille lækre Hilma til verden. Det var stort og hun er noget så cute og den gladeste lille trut man kunne tænke sig. Læs med om seje Sandras fødsel HER.

Svale er blevet stor i løbet af året og lidt af en hysterisk skid. Det er skægt og smadder udfordrende og jeg er virkelig blevet sat på prøve som mor. Jeg må krybe til korset og indrømme at det oftest er Svale som vinder de daglige kampe, for man kan slippe afsted med meget når man er 2 år, har kæmpestore hasselbrune øjne og forstår af køre den på charmen. Det er der kommet masser af skriverier ud af. Læs mere om en hæslig og sjov dag HER, En rædselsfuld men virkelig grineren togtur hvor ALT gik galt HER og om den dag monsteret droppede sutteflasken HER.

Efteråret kom og Svale startede i vugger. Jeg synes det var uendelig hårdt at sige farvel til dagplejen og vores geniale, kærlige og favnende dagplejemor Joan. Men Svale startede i vugger og det er gået skide godt. store seje pige. Det var vidst mest moren som synes at det skift var hårdt. HER kan du læse lidt om det.

Så gik resten af året sgu med graviditet og alle de tanker der var omkring dette. Jeg var meget ambivalent med min graviditet. Jeg synes faktisk den var usynlig og blev pænt frustreret hvis folk spurgte til den eller overhovedet lagde mærke til den. Jeg gik på barsel igen, blot et år efter jeg var kommet tilbage, og det synes jeg faktisk ikke var helt nemt, jeg er vild med mit job og var i bund og grund nok ikke helt parat til allerede at skulle være mor igen. De sidste par måneder op mod fødslen begyndte jeg heldigvis at glæde mig, det var en lettelse og jeg fik travlt med at bygge rede og købe ind of opførte mig nærmest som en sindsyg. Læs med HER. Det hele kulminerede i den perfekte fødsel af vores lille dejlige navnløse søn. Jeg havde været enorm bange for at skulle føde igen, men jeg fik ved hjælp af den rette indstilling og god fødselsforberedelse noget af en drømmefødsel. Læs min fødselsberetning HER.

December har vi brugt på at lære vores lille nye vidunder at kende. Det var slet ikke dumt at blive mor igen. Kærligheden vokser og vokser, men det er godt nok ikke det samme som første barn hvor vi bare havde oceaner af tid til at kigge på hende, nulre og forkæle. Ham her, han er der bare og han er skide god til det. Han har været ved at drive mig halvt til vanvid med sit skrigeri, men det er ved at klinge af og det klæder ham rigtig godt. Vi elsker ham og det er godt at være fire. Det kommer der meget mere om i det nye år.

nytårsaften er lige om hjørnet. Vi skal holde et roligt nytår. Vi har planlagt at spise masser af hummere, svømme i champagne og spille hyggelige spil, mens børnene forhåbentlig sover sødt igennem krudt og knald. Til næste år vil jeg se mine venner mere, drikke flere øl og så vil jeg kysse min lækre mand rigtig rigtig meget.

Nu er der blot tilbage at ønske aller jer DEJLIGE læsere rigtig godt nytår. Vi glæder os til at dele sorger og glæder med jer igen til næste år, vi håber i hænger på.

Kæmpe kys fra os.

en jule-haters bekendelser

FullSizeRender-4Så er julen ENDELIG forbi!

Må man godt sige det?

Jeg er ikke vild med julen. Absolut ikke. Jeg prøver hver evig eneste år at omvende mig til den jule-elskende type, men det er sgu lettere sagt end gjort. I år er der dog sket væsentlige fremskridt.

Jeg har i lang tid været fyldt med jul til op over begge ører.Jeg har været ved at kaste op ud af øjnene over instagram og facebook som vælter i billeder af juletræer, guirlander, drillenisser og risengrød. Jeg har også haft lyst til at kvæle en julemand, eller tre! Jeg har haft lyst til at smide min spaghetti på fjernsynet hver gang endnu en julekalender eller juleshow er kørt over skærmen og de sidste par dage har jeg haft lyst til at stikke vores eget lille skaldede juletræ skråt op!

Jeg har været så træt af julen, men der er åbenbart lys forude for selv en vaskeægte jule-grinch!

For det går selvfølgelig ikke at være jule-hater når man har børn. Slet ikke når man har en 2-årig tornado som for første gang er bevidst om alt hvad der hedder jul. Så jule-grinchen har været nødsaget til at steppe gevaldigt op i år.

Fake it till you make it, tænkte jeg imens jeg gik på skrækkelige julemarkeder med karruseller og dårlig glögg, pakkede pakkejulekalender ind, sang “Nu det jul igen” for 7000 gang og jeg tænkte det aller mest, da vi besøgte den falske polyester-julemand og hans virkelig dårlige trylleshow i et overfyldt stormagasin.

det virkede sgu.

Jeg har nemlig set Svales øjne funkle ved tanken om jul. Jeg har set hvor stolt hun var da hun fik en tur på elefantryg på en farvestrålende karrusel i øsende regnvejr. Jeg har set hendes små buttede hænder fiske gaver op af julesokken og glæden herved. jeg har set hende beundre glaskuglerne på juletræet som var de den største skat. Jeg har set hende grine af polyester-julemandens skrækkelige trylleshow og jeg har mærket hvordan hun oplever julen og hvor magisk, farverig og varm den er i hendes lille verden. Jeg har opdaget hendes uspolerede og barnlige glæde ved julen og alt hvad den indebærer og den glæde kan få selv det koldeste julehjerte til at tø.

Så julen har fået ny værdi. Jeg får stadig kvalme over at blive spammet med julebilleder, den falske julemand og julesange på repeat, men min datters vaskeægte juleglæde den er jeg vild med og  flæskestegen og de brune, de er forresten heller ikke helt af vejen…

Billedet er fra vores julemiddag hvor jeg sad til bords med en dinosaurus der spiste rap-and med pastaskruer og havde pænt optur over ALT.

 

 

Julegave-ideer til de mindste

image1-5Lillebror er nok lidt for lille til rigtig at ønske sig noget. Men jeg ønsker mig en masse ting på hans vegne, som jeg ved han vil blive glad for meget snart. Her kommere Lilles juleønsker:

Jeg synes allerede det er tid til en juniordyne. Lille er allerede noget af en krabat og er svær at svøbe i en babydyne. Jeg elker silkedyner som både Svale og jeg sover i. Lillebror ønsker sig derfor også en juniordyne i silke.

juniorsengesæt fra soft gallery støvet blå. Svale ønsker sig det i rosa. Så hyggeligt at de har det samme.

Spilledåse æble i det smukkeste Liberty-stof. Jeg er vild med den. Tjek den ud, den kommer i mange forskellige farver og mønstre.

uro med hvaler fra Kongens Sløjd, den så fin og får mig til at tænke på Samson og Sally, en tegnefilm fra min barndom.

forskelligt babylegetøj:  aktivitets nøgler, haba rangle i træ, aktivitetsbog i stof om dyrene i zoo og rangle fra brio

lyskæde i fine drengefarver

bodystocking i uld/bomuld fra petit bateau

Bodystocking fra soft gallery i samme print som sengetøjet

fine strømper fra Marmar

seje drengeagtige Strømpebukser med træ-print fra Popupshop

elastisk vikle fra ergobaby, så jeg rigtig kan bære ham tæt på hud og hjerte.

baby converse i mørkeblå

Lillebror mangler sine egne bamser. Tror ikke han bliver populær hvis han nupper Svales. Han ønsker sig en  krokodille og en hval begge fra Jellycat.

hue i ægte skovhuggerstil. Man er vel en drengedreng.

tryk af hænder og fødder fra Liebe. Vi har tryk af Svale og jeg elsker at kigge på dem, de er så smukke.

bogen mine første år, som er en bog om barnets barndom man selv udfylder med minder og billeder.

 

Dette indlæg kan indeholde affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget, som tak for at linke.

Older posts