En sindsyg redebygger er løs…

  
Der er gået redebygger i den inde i mit hoved.Der er 1000 ting der skal ordnes og det begynder altså at fylde temmelig meget, her 6 uger inden termin.

Jeg føler mig som en halv-sindsyg type som pludselig ser ALT der kunne trænge til at blive fixet. Vi taler seriøst om ALT, også om de ting som man normalt aldrig ville lægge mærke til. Hormonerne raser på højeste plan og jeg har et KÆMPE behov for at det hele bliver gjort klar. Hellere idag end i morgen! Aller helst igår!

Jeg har lyst til at smide alt ud og købe nyt. Nyt sengetøj, nye tæpper til sofaen, nye gulvtæpper, nyt kunst til væggene, nye gardiner. Bare nyt alt. Jeg er blevet en maniac der gerne vil have at alt stråler og skinner og er fuldstændig perfekt. 

Jeg har lyst til at bestille 12 håndværkere og 5 rengøringsdamer, et nyt badeværelse og en lidt større lejlighed, en ny baby-garderobe, alt fra lirumlarumleg til både Svale og den lille og også alt muligt nyt og lækkert til mig selv (Hvem der bare havde en guldbar eller 2 gravet ned et mørkt sted i forstaden eller en madras stoppet med 1000 kr-sedler).

 Samtidig vil jeg gerne dyrke mega meget yoga, se pissegodt ud, være en overskudsmor og opturs-kæreste og bare have det helt zen-agtigt.

Den virkelige verden ser bare nærmere således ud:

En lejlighed der sejler big-time. En opvaskemaskine uden front, en emhætte der ikke er sat til selvom vi har boet i lejligheden over 2 år, et badeværelse med stoppede afløb, krøllet sengetøj i skabene, danone-yoghurt fingre og kiksekrummer overalt. fedtede vinduer og billeder der hænger skævt på væggene. Stikkontakter der ikke virker, manglende lamper (som man først lægger mærke til mangler, nu når det bliver så tidligt mørkt) og bare rigtig rigtig mange midlertidige løsninger der ligesom med tiden er blevet permanente.
Et børneværelse hvor det ligner der lige er blevet kastet en håndgranat og en kat der fælder. Jeg har seriøst lyst til at klippe den skaldet så der aldrig mere er et kattehår i miles omkreds!
Jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke får trænet op til fødslen og jeg har ikke vasket hår i 8 dage (helt seriøst O-T-T-E dage) og jeg har det top stress-agtigt. Ligger vågen om natten og tænker på ting jeg skal have ordnet og det gør mig selvfølgelig røv-træt og ikke spor overskuds eller opturs-agtig! Jeg føler mig efterhånden som et alderdomshjem og det resulterer i at jeg efter Svale er puttet splatter omkuld på sofaen uden at have ordnet en eneste af de ting der stresser mig! En ond cirkel, der bider sig selv i røven og avler mere og mere stress og dårlig samvittighed!

Igår havde jeg, hormon-bomben, mest lyst til bare at sætte mig ned på gulvet, stor og tyk og bare tude! Eller måske, endnu bedre, gøre som Svale og bare kaste mig ned på jorden og skrige og bare vente på at en eller anden forbarmer sig og kommer og giver et stort varmt kram. 

Det kom en og passede på mig, helt uden hysterisk adfærd. 

Sune kunne godt se og høre at det skulle lige til at rable, så han var kvik, gav mig et glas iskoldt rose i den ene hånd, en yankiebar i den anden (som alle ved jo kan redde alt) og så hentede han dynen og puttede mig på sofaen og forsikrede mig om, at i weekenden skal vi nok få ordnet noget af det praktiske.

TAKTAKTAKTAKTAK mand! Hvor har jeg giftet mig godt!

Oven i hatten opdagede jeg forleden at jeg har et lyskebrok. ET LYSKEBROK. Come on. Det er altså sådan noget gamle mænd får. Og mig selvfølgelig haha.
Jeg syntes godt nok også at jeg havde haft lidt ondt i lysken på det seneste, men jeg kan jo ikke se den for min enorme mave og jeg havde ikke lige overvejet at kigge i spejlet. Det gjorde jeg så forleden, og sikke en irriterende overraskelse.

idag skal jeg ind på Riget og have det undersøgt og jeg håber for alt i verden at jeg kan føde naturligt med sådan et!
Nu glæder jeg mig bare til weekenden hvor jeg håber at jeg i samarbejde med Sune kan sætte et par flueben på den sindsyge gravides to-do liste. Det vil helt klart hjælpe lidt på det hele.

PS: har tænkt mig at vaske hår idag 🙂

PPS. Jeg har altså været i bad i løbet af alle de der 8 dage 🙂

Lufthavnsbørn

   
     
      

    
 

Mine børn er gode til at rejse, og hvor er os forældre glade for det! Vi hyggede mega meget på vores hjemtur fra England, efter en dejlig ferie. En Ipad er dog utrolig dejlig at have med og en stoffble der kan laves om til Superman kappe. Jeg siger det bare!;-)

Older posts