Igangsættelse og fødsel

  
Jeg er nu ret gravid! Endeligt kan jeg leve med betegnelsen, højgravid. Det sagt, er jeg yderst mobil, har ret meget energy, (så længe jeg lige tager mig en power middagslur) og syntes faktisk det hele kører godt, fysisk.

Psykologisk har jeg det på mange måder som sidste gang. Jeg føler mig slet ikke klar, kan slet ikke forestille mig at skulle have veer, føde eller noget så grænseoverskridene som at være mor til en nyfødt og amme. Hermed sagt, ammede jeg Vilfred i næsten elve måneder. Det var jo uhyggeligt nemt, kun at slæbe sine fyldte mælkepatter med! 

Ihvertfald har jeg brugt en hel del tid på at græde, fordi jeg er så bange. Jeg havde en skrækkelig fødsel sidst, som jeg aldrig fik skrevet så meget om på bloggen fordi det var for traumatisk for mig. Min jordemoder sagde at jeg nok skulle have taget imod efterfødselsnakken jeg blev tilbudt, så jeg kunne have bearbejdet noget af det. Men det er jo ligesom alt for sent! Og ja, det skulle jeg, men på det tidspunkt humpede jeg ind og ud på Riget hver dag med en nyfødt og en blodprop. (Som er grunden til igangsættelsen denne gang).  Jeg havde bare ikke overskud til det! 

I øvrigt er der ikke noget at gøre. Hun skal ud, og det skal hun nok på fredag!? Vi skal møde op på Riget med fødselstasken (mere om den i morgen), helt klar, og så ser vi hvad der sker. Måske bliver det til en modningspille og en tur hjem igen, ellers prikker de hul, og så kommer vi først hjem når den lille dame er i vores arme. 

Motorcykler og Dragør

  
  
  
   

Weekenden har været chillet, men vi har da oplevet noget.

Egentligt skulle vi kun besøge Vilfreds Oldemor i hendes kolonihave hus, men så kom vi afsted i dejlig god tid og fik vi spist frokost på havnen. Mens vi efterfølgene fik is, kom en motocykelklub på ca. 50 Harley Davidsons forbi. Der var rigtig mange larmene, velholdte og vintage modeller. Det var fantastisk for en motorglad familie som os!

Men ihvertfald vil vi stadig rekommendere lidt frokost og en is i Dragør havn.

Har du et tip til en tyk?

  Det har for nyligt ramt mig at denne her graviditet ender med en fødsel. Av! Det er det sidste i verden jeg har lyst til, men der er jo ingen vej udenom… 

Jeg er endnu ikke begyndt til noget  fødselsforberedelses-trænings-halløj, men jeg har høje ambitioner om at komme igang…i morgen, i overmorgen, eller om et par uger…. eller aldrig… Jeg kan nemlig slet ikke finde ud af hvad det skal være, og kan heller ikke rigtig se hvornår fanden jeg skal nå det, eftersom det er mig som henter hver dag og der desuden er nok at se til i hverdagen. Egentlig gad jeg helst om aftenen efter Svale er puttet, men det er også bare på det tidspunkt hvor det føles som om min røv er limet fast til sofaen, så det kræver godt nok noget rygrad af denne her efterhånden ret tykke regnorm. 

Men jeg SKAL igang. Jeg VIL være stærk til den fødsel og jeg har for længst fortrængt alt om vejrtrækningsteknikker, bækkenbundstræning og alle de andre sexede ting fødselsforberedelse handler om. 

Da jeg ventede Svale gik jeg hos APA. Det var OK, men en lille smule langhåret efter min smag. Sune var blandt andet med en enkelt gang for at øve fødsels-stillinger, jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet når jeg tænker på det. Alt ved det var så akavet. I situationen tog vi os virkelig sammen, det var bare om ikke at få øjenkontakt, for så ville vi begge to skrige af grin. Never the less kunne jeg faktisk mærke at han havde fået noget med, den dag Svale endelig ville ud, så det var alligevel godt givet ud.

Jeg må simpelthen igang. Men med hvad? Et hold? Eller måske helst bare noget fødselsforberedelse på dvd/cd man kan øve/høre derhjemme når man har tid….Er der nogle af jer derude der har erfaring på området og kan anbefale noget? Jeg tager imod forslag og tips med kyshånd. Skriv gerne i kommentarfeltet eller på lr@needandlove.com

God søndag til jer. 

Jeg er skuffet

  
Jeg er skuffet over alt for tiden. Jeg er skuffet over mine kollegaer, over mine venner, over min familie og så er jeg skuffet over min kæreste. Stortset ingen kan gøre for det. Det er bare en følelse. 

Gang på gang syntes jeg bare ikke min omgangskreds er gravidvenlig nok. Gravid alene i verden følelsen har ramt mig, og jeg syntes faktisk jeg kan huske den lidt fra sidst. Jeg føler at ingen forstår mig, og at min kæreste konstant burde hjælpe mig til at have det godt. Jeg orker ikke drilleri og specielt ikke foran andre. Jeg er måske på det lidt urimmeligr stadie!?

Selvtilliden er ikke på det højeste i øjeblikket, og nu uden en hverdag med rutine og arbejde. 

Jeg orker simpelthen bare ikke kritik i øjeblikket, kan det ikke bare vente en måneds tid!?

I morgen bliver en bedre dag!