Hvad bliver det så?

Vi har været til kønsscanning for en uge siden og nu er det vidst ved at være på tide at afsløre hvad der gemmer sig i babybulen.

Svale var med til scanningen og havde både spand, skovl og pingvin med. Den lille havde navlestrengen mellem benene så til at starte med var det umuligt at se hvad der gemte sig, men spjæt, spjæt og så var det klart:

En dreng! Vi skal sgu have en dreng!
Jeg var lidt i chok da vi gik fra scanningsklinikken og samtidig enorm rørt. Et lille sundt barn… Men en dreng? Hvad skal jeg med sådan en?  Sune var samtidig i højt humør og synes det var så sjovt at jeg har en diller i maven! Og det har han sådan set kunne more sig over lige siden…
Det er godt nok lidt vildt. Jeg håbede nok inderst inde at det var endnu en lille pige vi skulle have, så det hele skulle lige falde på plads i hovedet. Jeg var helt forvirret og måtte lige have en gåtur alene og et stort glas hvidvin til at sluge kamelen på. men nu er den slugt og det er helt i orden med en lille dreng!

Svalen skal altså være storesøster til sin helt egen lillebror og jeg skal være mor til en dreng! Det er meget abstrakt men dejligt og vi føler os som en meget heldig lille familie!

The Goodwood Estate

 
                                

I går gik dagen med en tur på Goodwood Estate og frokost på The Kennels. Stedet er best kendt for det største event der bliver holdt, nemlig Goodwood Festival og Speed. Goodwood house er bygget i 1697.  På Estaten har Lord March i dag, perminent et hotel, restaurant, horseracing course, golf course, aero club, health club, organic farm og en kæmpe kunst kollektion. 48.5 km2 (Som er større end Lyngby-Taarbæk kommune)! af det skønneste countryside i Sussex Downs. 

Det er et virkelig smukt sted i naturlige omgivelser, som emmer af den gamle britiske, aristokratiske verden.

Søndags-øv

Den søde ventetid er så meget sagt. I hvert fald har det ikke været særlig sødt hos mig idag. Jeg har haft så meget kvalme og kastet op til det sortnede for øjnene. Lækkert! Sune og Svale tog ud til Svales olde allerede i morges for at give mig ro og senere på dagen blev jeg nød til at melde afbud til en pinsefrokost som jeg ellers virkelig havde glædet mig til. Sune og Svale kom heldigvis afsted og har haft en dejlig dag.

Det er selvfølgelig ikke rart at have kvalme og kaste op, men det værste ved dage som disse, er at jeg ikke kan være den mor og kæreste jeg gerne vil være!

Nu vil jeg krybe under dynen igen for det her er åbenbart en heldags-kvalme eller endda en mavevirus, for tror næppe en lille sprutte i maven kan lave så meget ravage! Eller kan den…?

Jeg håber i hvert fald at i andre har haft en vidunderlig pinsesøndag og har nydt det lækre vejr 🙂

Postkort fra Brighton

                    

Lidt fra vores første dag i min barndomsby, Brighton. 

Vi ankom ret sent torsdag aften så min mor og jeg fik gået tur i går og spist hyggelig pigefrokost på seafront mens Vilfred sov en lur på næsten tre timer! Vi nåede selvfølgelig også i Churchill square shopoing center og to parker med legepladser. Skøn første dag, vi manglede bare solen. Men et godt tip; husk altid solbriller, for lyset er skarpt.

Det nye wellness

  Den nye måde at nyde lidt tid for sig selv på er knap så glamourøs og lækker som før man bliver forældre. I hvert fald ikke for mig! 

Jeg har nemlig opdaget en ny form for wellness, nemlig at gå til tandlægen! Yes, det er sandt! 

Denne form for wellness starter i et venteværelse spækket med magasiner og aviser som man læser i ro og mag! Efter at have læst et par artikler bliver man kaldt ind til tandlægen. I mit tilfælde hos en meget rar (og flot) en af slagsen og hans søde assistent. Her bliver man placeret i en forholdsvis rar og tilbagelænet stol, imens tænderne bliver renset, og fixet, og man kan lukke øjnene og slappe helt af ( undtagen i munden).

 Selvom jeg blev revet i tænderne, boret og fik fikset en flækket tand imens jeg savlede kraftigt ned på min papirhagesmæk, gik jeg simpelthen derfra med et smil om læberne. Ahhhhhhh jeg havde haft noget tid for mig selv, gjort noget godt for mig selv og så var jeg lidt stolt over endelig at have været til tandlægen.

 Der er allerede bestilt tid til om et halvt år, og jeg glæder mig faktisk lidt!

En anden form for hverdags-wellness der kan anbefales er en lille velfortjent pause i supermarkedet. Jeg gjorde det altid da Svale var helt lille! Man går alene ned og handler, man låner et ugeblad oppe ved kassen og så sætter man sig ned i den bløde køkkenrulle/toiletpapirs afdeling og har noget ego-tid! Der er ingen der krøller, river og savler på ens blad. Heller ikke nogen der konstant siger” hva deeeeet?” Og ingen kæreste der kigger på en som om man burde komme igang! Man sidder OK blødt og læser om ligegyldige skandaler og det er SÅ godt!

Der er også søvn-wellness. Jeg har kun gjort det et par gange, men skal helt klart gøre det snart igen! Søvn wellness går ud på at sove så langt væk fra noget andet menneske der snorker, fylder eller skriger, som muligt!. Man venter på at natten falder på, så tager man sin pandelampe på, sin sovepose under armen og så finder man sig et godt sted. Jeg går gerne op på vores tagterasse og wellness-sover, men man kan også sagtens gøre det i en have, på en altan eller bare i et helt andet rum hvor man ikke plejer at sove. Jeg sov oppe på taget i vinters da det sneede og det var så skide fedt. Det er skønt at ligge helt alene og fede den i en sovepose, uden ansvar for mulige natteravne og have det lidt som om man er en spejder. At sove i sovepose er undervurderet, alle burde gøre det i ny og næ!

I aften er jeg alene hjemme. Det er også lidt wellness-agtigt! Jeg fylder hele sofaen,  jeg hører en lydbog og jeg spiser Toms guldbarrer ……åh Gud jeg lyder som nogens bedstemor, for 2 år siden ville jeg synes jeg selv var den kedeligste person i verden…..Nu er det bare wellness…..jeg må lige undskylde det med at jeg er gravid ellers ville jeg nok nærmere synes at fredags-wellness var en kold guldøl (eller mange) på palæbar! 

Rigtig god fredag til jer 🙂