Svale flytter hjemmefra

  Svale er flyttet hjemmefra.. Eller hun er i hvert fald flyttet ind på sit eget værelse.
Hun har sovet derinde for første gang i nat og det er faktisk gået ret godt.
Flytningen har været under opsejling længe, men først nu er alle mere eller mindre klar til en flytning.
Sune har været klar fra Svale var ca. 9 måneder, Svale har nok været klar et par måneder og jeg bliver bare aldrig rigtig klar. Jeg synes hele tiden der har været en undskyldning for at lade hende blive på vores soveværelse: tænder, sygdom, utryghed fordi der sker meget i hendes lille liv osv.
Før Svale blev født sagde jeg kækt at hun bare skulle flytte ind til sig selv så snart det var muligt. Dengang synes jeg det var vigtigt at vi fik vores ?eget rum? tilbage så vi kunne sove, have sex og bare være os selv på vores soveværelse. Men jeg skiftede mening. Jeg blev en løvemor som gerne ville sove så tæt på min unge som muligt og fornemme alle hendes behov natten lang. Jeg må indrømme at jeg har været svær at overtale til at flytte hende, men min fornuft siger mig også at der ikke er plads på vores 8-9 kvadratmeter store (lille) soveværelse til os alle, når den lille ankommer i November. Desuden skal Svale selvfølgelig ikke få ødelagt sin nattesøvn af en vrælende lillebror og det er bedst at flytte hende i tide, så hun ikke føler sig ?smidt ud? til fordel for den lille.
Det har både været godt og skidt at lade hende sove hos os så længe.
Jeg har virkelig elsket at sove sammen med hende!. Jeg synes det er så dejligt at lytte til hendes åndedræt, høre hende pusle rundt og så elsker jeg når hun helt fortumlet slår sine store brune øjne op og sender dagens første smil efterfulgt af et glædeshyl over at det er morgen. Svale har aldrig været den bedste sover, derfor har det også været nemt at have hende tæt på. Det har ofte givet hende ro med en hånd på maven, lidt nus eller bare det at hun kan høre at vi er der.
PÅ den anden side har det skabt nogle behov for hende som slet ikke har været nødvendige så længe, og det er min skyld. Jeg har kørt et højt service-niveau natten lang og har været ret hurtigt til at ?stå til tjeneste? ved det mindste kvæk.
Jeg hjælper hende med at finde sine sutter, vågner og putter dynen om hende når hun har sparken den af og har tilmeld sunget ?lille peter edderkop? midt om natten for at gøre den luksus-tilvendte sove-kammerat tilfreds. Fuldstændig unødvendigt! Jeg sover aldrig en hel nat fordi serviceniveauet er i top, og hvis der er noget jeg trænger til er det søvn! Desuden er der absolut ingen grund til at jeg skal vågne alle de gange hun græder eller pludrer i søvne, sætter sig op, eller leder rundt efter en af sine 20 sutter. Hun kan godt klare det selv. Det har hun jo bevist når Sune, som sover som en død, har taget hende om natten. Hun har sgu ikke lidt nogen nød.
Vi har de sidste på dage gjort hendes lille værelse klar og der er blevet skide hamrende hyggeligt.
I går kørte vi JYSK og købte en folde-madras så en af os kan rykke derind hvis der er behov. Desuden er den genial, for om dagen er den foldet sammen til en puf som Svale kan bruge i leg og om aftenen er det stedet hvor vi sidder sammen og læser en godnathistorie. Vi nåede også i alles yndlingssted IKEA og købe mørklægningsgardiner og så var der sådan set ikke flere undskyldninger for at Svale ikke skulle rykke ind til sig selv.
Første nat er gået godt.
Svale blev puttet ved 19 tiden med sengen fuld af sutter og en sutteflaske med vand(som hun selv bæller af om natten). Hun kravlede glad op i sengen, fik godnatkys og lidt selskab. Herefter lå hun bare selv inde på sit værelse og sagde glade lyde en halv times tid og faldt så i søvn!!!! Imens sad jeg i stuen og havde det lidt følsomt over at skulle sove uden Svale. Som en af vores Instagram følgere så rigtigt skrev igår: “det er værst for moderen”.
Sune har sovet derinde på foldemadrassen for at give hende tryghed den første nat, og de har begge sovet godt!!!
Jeg har sovet i vores soveværelse og været vågen mange gange for at tjekke om Svale havde dyne på, eller var tørstig og er blevet helt forvirret når jeg opdagede hun slet ikke var der. Jeg må indrømme at det faktisk har været dejligt og at jeg godt kunne vende mig til at sætte alarmberedskabet ned om natten!
Første nat er i hvert fald vel overstået. Jeg kom ind til en sovende Sune og en glad, stolt og veludhvilet Svale. Jeg tror ikke vi behøver at sove derinde med hende i nat. Det er altså ret vildt hvis det her bare funker.
Det kommer nok til at kræve nogle flere natteture ind på børneværelset, men til gengæld giver det flere sammenhængende timers søvn. Det er optur og det er også befriende endelig at give lidt slip, det var jo slet ikke så slemt ….

Et SUPERmarket

rotunden_01 købmænd rotunden_03 rotunden_04 købmænd rotunden_06 rotunden_07 rotunden_08Louise og sandra var blevet inviteret til et event i forbindelse med lanceringen af Meny i Rotunden (tidligere ISO og Superbest) i Hellerup. De blev desværre forhindret af syge børn. Eftersom det hjemme hos Sandra og jeg hovedsagligt er mig der står i køkkenet, så virkede det ret naturligt at vi mænd, Sune og jeg, blev sendt afsted.
Vi fik en rigtig fin oplevelse!
Dem som har været i butikken vil nok nikke genkendende til at Rotunden er et supermarkede udover det sædvanlige. Her finder du alt fra dagligvarer til virkeligt ekstravagante fødevarer.
Noget af det der imponeret mig mest var hvor dedikeret medarbejderne i de forskellige afdelinger er. De elsker virkelig det de arbejder med og det bærer butikken også præg af.
Ejeren sagde det sådan her: “vi stræber efter at give kunder en femstjernet oplevelse”
Så næste gang du skal sammensætter en lækker menu eller ikke gider blive drevet igennem en discount butik som kvæg på vej til slagtning så slå vejen forbi en Meny butik. Jeg tror ikke du bliver skuffet!

Mvh

Morten

3 bliver virkelig til 4 og jeg bliver helt træt ved tanken…


Så er pinsen overstået. Vi har ikke fået så meget ud af den i år, da jeg har været syg. Til gengæld har jeg haft rigtig meget tid til at tænke og tænke og tænke over at vi skal være forældre til 2 børn på under 2 år. Det skræmmer mig og glæder på samme tid og der er fortsat lidt af et kaos i følelserne.

Tankerne flyver rundt i mit hoved. Normalt har man jo som forældre ikke alverdens tid til at dvæle ved alle tanker og de følelser de vækker, men det havde jeg altså i lørdags i min seng. Shiiiit 2 børn! Jeg kom straks til at tænke på hvordan syge-situationen ville spænde af hvis jeg havde et spædbarn og en tonser-2-årig, eller endnu værre når man på et tidpunkt har en på 1 og en på 3? Nu er hverken Sune eller jeg særlig ofte syge, så lad os satse på at min næste sygedag er når børnene begge to har rundet de 5…

Den lille er jo som i ved slet ikke planlagt. Jeg tror også det er derfor tanken om to, kan tage pippet fra mig nogen gange. Det ene øjeblik har jeg lyst til at fortryde: Shit, hvad er det jeg har skrevet mig op til? Kan jeg seriøst overskue det her projekt? Den smule tid jeg har til mig selv ,og den tid Sune og jeg har sammen, bliver den reduceret til nul?
Det føles lidt som om vi har kastet os ud af en jetjager uden faldskærm og bare håber på at vi lander nogenlunde blødt.

For det håber jeg virkelig at vi gør!
Jeg kan tydelig mærke at det er gået op for mig at vi skal have et barn til, også i den grad!

Jeg synes at det er lidt vildt, lidt tidligt, meget skræmmende og også ret modigt af os.

Jeg synes ikke det er besværligt at have et barn Det er dejligt! Men jeg ved, at mange der har flere børn, siger at det er ingen sag med en, og en helt anden snak at have to. Det kan jeg levende forestille mig! Samtidig er det de færreste der kun har et barn, og jeg har ikke set nogen der er døde af at have to endnu!

Da vi opdagede at jeg var gravid kan jeg huske at jeg synes at det var lidt sjovt, ha ha et barn til! Derefter havde vi en hård uge hvor vi skulle finde frem til om det skulle være eller ej. Det skulle det, men alvoren er først ved at gå op for mig nu hvor maven vokser, der er små puf og vi taler om navne.
Samtidig med at jeg går og vender mig til graviditeten og det faktum at den rent faktisk resulterer i endnu et barn, er Svale kommet i ?trodsalderen? (som man ikke må kalde det, men jeg synes det ord passer mere end perfekt). Hun kaster sig rundt, skriger, hyler og bidder, nægter at få tøj på, kaster med maden og er pludselig to timer om at falde i søvn. Det er meget dramatisk. Hele tiden! Jesus Kristus, to af dem! stakkels tvillingeforældre tænker jeg imens jeg har lidt forhånds-ondt af mig selv, I må virkelig være lavet af et specielt stof!
Jeg må sgu indrømme at jeg bliver lidt træt af at tænke på at have en lille på armen mens den sprælske diktators dramatiske hverdagsshow går ned.. nej stop.. meget træt, jeg bliver MEGET træt.

Men for fanden. Det bliver også skide sjovt.Det er allerede rigtig sjovt! Rigtig sjov at se Svale gå fra nuttet baby-tumling til grænsesøgende, oprørsk og bossy mini-autonom. Og jeg er vidst begyndt at glæde mig.
Vi skal sgu have en lille dreng og JA jeg er også ved at vende mig til at jeg rent faktisk har en tissemand i min egen krop.

Nok om mig og mit tankespind. Kender i tankerne og følelserne?

I hvert fald stor tak for at i læser med. KH Louise

Older posts