små nye sko

??i weekenden var vi ude at gå en kold men hyggelig tur på stranden. Det er noget lidt andet end de strandture fætter V praktiserer for tiden. Svale synes det hele var meget spændende, hun rørte ved sandet, grinede af vandet og så afprøvede hun sine nye bløde begyndersko fra Bisgaard. De er lavet af det blødeste skind, har super bløde og bøjelige såler og så støtter de hendes små ankler optimalt. De er 100 procent godkendte! Flyverdragten er fra Popupshop. Den er fra sidste sæson, men jeg har luret at deres flotte forårs/sommer-kollektion netop er kommet på deres webshop. Tjek det ud, for der er masser af sjov savanne og skattejagts-stemning og også lidt lækkert til de voksne.

Thong Nai Pan Yai

                

Vi er ankommet til Koh Phangan efter en sejltur fra Koh Samui på kun 30 minutter. Så var vi en tur bag på en åben bil, som Vilfred syntes var lidt ligesom en Formula 1 bil. Jeg tænker han syntes den kørte lidt vildt!? 

For tre år siden var vi her med Vilfred i maven og nu er det altså lillesøster i mavens tur. Vi bor samme sted som sidst, på Havana Beach Resort. 

Her er en mega børnevenlig strand så alle slapper max af.  Plus der er ingen store resorts, så her er en meget chilled vibe med lidt lokale der spiller bold på stranden om aftenen. Vi er vilde med det og kommer sikkert aldrig hjem. Hehe.

Regnvejr i Tisvilde

vi har været i Tisvilde i weekenden. Det har øs-regnet, men vi har skide-hygget os. Vi har bare været sammen, haft ild i brændeovnen, lavet pandekager med chokoladesovs og nydt ikke at skulle noget som helst. Vi har spist uendelig meget mad!

 Er det ikke sjovt så meget man tænker  på og taler om mad når man er i sommerhus? Hver gang vi er på landet køber vi helt vildt ind, vi taler om næste måltid mens vi stadig spiser og vi når nærmest aldrig at blive rigtig sultne…. 

Om lidt drøner vi tilbage mod KBH og en ny uge truer…. Godt det snart er påske så vi kan drøne den af og fylde os igen 🙂