Kan jeg rejse fra en døende?

image

Jeg er i syv sind. Min søde Farfar er her stadig, fanget i et limbo imellem liv og død.

Imorgen skulle Sune og jeg egentlig rejse på kæreste-tur til Budapest, men jeg er fuldstændig splittet indeni?

For, kan jeg det?

Mentalt er den gamle oberst væk. Han sover tungt og vil aldrig vågne igen. Kroppen derimod nægter at stå af, hjertet slår og der er fortsat en sagte respiration. Han ligger i skrivende stund i sin fine lyseblå skjorte med perlemorsknapper og bliver aet på hovedet af min søster. Her er fuldt hus og det vil der være til det sidste. han får så uendelig meget kærlighed.

Jeg vil på den ene side virkelig gerne afsted med Sune, vi har begge glædet os i flere måneder og levet på vores snarlige flugt, hver gang tingene har været ved at brænde sammen. Vi trænger til at pleje vores forsømte kærlighed og børnene glæder sig til  at komme på mini-ferie i min mors sommerhus.

Jeg har heldigvis været rigtig meget hos min søde Farfar. Jeg har tilbragt alt min fritid her og jeg har sovet hos ham hver nat, siden han er blevet erklæret terminal. Det har været hårdt at se ham syne hen dag for dag, men det har også været dejligt at være tæt på ham. Jeg har hver nat ligget og lyttet til hans hæse åndedræt der for mig er ganske dyrebart, da det er en lyd jeg snart aldrig vil komme til at høre igen.

Mit hjerte er tungt som en elefants. Jeg kan næsten ikke bære at jeg ikke skal holde hans hånd varme hånd igen, stryge hans grå hår og lytte til hans rolige åndedrag. Men i bund og grund handler det om, om jeg selv er klar til at tage MIN afsked med ham! Om jeg kan sige MIT eget farvel, der måske bliver før hans og om jeg vil kunne nyde vores tur, på trods…….?

Snart cykler jeg hjem og kysser mine børn og pakker en taske, som jeg ikke ved om kommer i brug eller ej. I aften sidder jeg hos min farfar igen.

Gid han snart må få fred.

Så kommer sorgen, men den må godt komme med på tur.

 

 

 

 

   

Om lidt er det forbi….

image1-43

Kærlighed. Jeg har så meget kærlighed til min farfar på 99 år. I disse dage vrider mit hjerte sig i min brystkasse fordi vi er ved at miste ham. Efter gentagne indlæggelser er han endelig hjemme på sit plejehjem med en ordination på “kærlig pleje”.

Og det får han, masser af kærlig pleje. Sjældent har der været så meget kærlighed i bolig 313, hvor han har hele sin familie omkring sig.

jeg sidder i skrivende stund i en gammel blomstret lænestol, ved hans side. Jeg lytter til hans rolige vejrtrækning. Der er lange pauser hvor han ikke trækker vejret, men så finder han rytmen igen.

Mørket er faldet på og det regner derude. Et enkelt stearinlys bader soveværelset i et blødt skær og stille lyde af aflastningsmadressen der summer og guldurets tikken bliver overdøvet af min trætte farfars uregelmæssige åndedræt. Jeg nyder at holde hans varme gamle hånd og jeg nyder en af mine sidste stunder med ham.

Han er rolig, han er fin og han ligger bare der helt stille. Når jeg hvisker at jeg elsker ham, kan jeg se en lille sammentrækning i hans ansigt og tårer der samler sig i hans øjenkrog. Så lukker han øjnene igen og glider langt, langt væk.

Jeg kommer til at savne ham. Det gør vi allesammen, for han er en af en slags og han har været kvik til det sidste. Jeg vil savne hans smil, savne hans ru stemme og hans milde sind. Han er gammel oberst og jeg kommer især til at savne historierne om første og sidste gang han åbnede en dør med en håndgranat og den, om da han crashede en fest og fik en dans med selveste Marilyn Monroe. Det har ikke været kedeligt.

Kun i de sidste par år.

Efter min farmor gik bort for et par år siden, har han siddet på den samme plet i sin sofa, kigget på kalenderen og ventet på at dagene gik, imens han så fjernsyn uden lyd. Nu er hans tid kommet og jeg tror han er klar.

Det har været svært at forklare Svale hvad der sker, hvorfor jeg er trist og hvorfor jeg ikke er hjemme, hvorfor jeg hellere vil sove hos Olde end hjemme hos hende. Jeg har forklaret hende at det er vigtigt at jeg er hos oldefar sammen med de andre voksne, så vi kan sende ham trygt op til stjernerne. Det kan hun faktisk godt forstå og hun synes det er lidt spændende! Hun huskede mig lige på, at jeg hellere måtte tage en meget lang stige med, så vi var sikre på at kunne nå hele vejen derop. Så sødt!

Det er så hårdt at vi skal miste mennesker vi elsker. Det er så abstrakt at livet fortsætter, bare uden ham. Om lidt bliver han helt stille… for altid…

 

Random badeværelses-snak med en 3-årig

image1-42

Svale kan rigtig godt lide at gå med mig på badeværelset for tiden. Især når jeg skal i bad. Det kommer der ret mange mærkelige samtaler ud af. Forleden foregik det nogenlunde sådan her:

Svale kigger forundret på mig imens jeg tager tøjet af, som om der er noget der ikke er helt som det skal være. Jeg kan godt se, at det er min mave den er gal med og den lille holder sig selvfølgelig ikke tilbage.

Svale: Du har jo spist ALT for meget mad! Eller er det bare en ny lillebror, eller en lillesøster. Er det tvillinger?

Mig: Nej jeg har nok bare spist lidt for meget skat. Synes du da det er så slemt?

Svale: JA, det er altså meget meget meget slemt tykke-mor.

Jeg kigger ned af mig selv. OK sandt nok. Det er langt fra et vaskebræt jeg render rundt med, nok nærmere et spækbræt, jeg fatter ikke hvorfor alt mit fedt sætter sig lige der, som en slatten badering. Imens jeg står og tænker lidt over hvilken motionsform der kan forvandle spæk, til vaskebræt, stiller Svale sig bag mig, med fjæset helt oppe i min rumpe.

Svale: Du har en skønhedsplet på numsen, jeg kan se den igennem dine underbukser. Du har to… Nå nej det er jo en skoldkop!!! Er der My Little Pony på dine underbukser?

Mig: Jeg tror ikke det er en skoldkop Svale, det er nok bare en lille knop af en art og nix, jeg har ikke My Little Pony på underbukserne…

Svale: ER der Elsa på? Eller Anna? Olof?

Mig: Nej.

Svale: Nå, kedeligt! Du lugter af lort.

Mig: Ok, Svale, så er det da rigtig heldigt at jeg er på vej i bad!

Jeg går i et lyn-bad, imens jeg til Svales fryd tegner smileys, hjerter og stjerner i duggen på glasset i brusekabinen. Hun elsker det. Da jeg kommer ud af badet betragter Svale mig igen, imens jeg tørrer mig. Så flækker hun af grin.

Svale: Ej, Mor, fniiiiiiiiis. Du har jo skæg under armene.

Mig: Ha Ha, Ja det har jeg.

Svale: Du skal da tage det væk, NU!

Mig: Jeg gør det i morgen….

Svale ryster på hovedet, snuser hurtigt til mig og rækker mig mine trusser og en enkelt sok.

Svale: Mmmmmm nu lugter du dejligt, af blomster. Skal du lave en stor tissebunke før du skal have underbukser på?

Mig: Nej jeg skal ikke tisse skat, men giv mig bare de der kedelige underbukser.

Svale: Ej Mor, dine underbukser driller, de sidder jo helt oppe i numsen (og så kan jeg mærke en lille finger der kilder)

Mig: Nej Svale, hold lige op, det er faktisk meningen.

Svale: Ej mor det er det faktisk SLET SLET ikke. Men vil du se mit numsehul?

Mig: Nej det behøver jeg ikke. Er det også noget du går og siger ovre i børnehaven?

Svale: JA! Må jeg da se dit numsehul?

Mig: Nej, da.

Svale: Nå, mit numsehul er grønt med blåt med lyserødt, må jeg slet ikke se hvad farve dit har? Er det gult?…

Den lod jeg lige hænge og så var interresen for mit morgenbad heldigvis forduftet. Svale løb ind i stuen og fortalte ivrigt Wilder om Smileys og farvestrålende numsehuller. Jeg glæder mig til jeg en dag skal i bad, helt alene 🙂

 

 

   

Psssst…Der er Popupshop lagersalg

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg har rippet popupshops lagersalg idag. Jeg var ret begejstret. Det var billigt, der var rigtig mange gode ting og der var ikke særlig mange mennesker. Jeg fik købt badetøj an mas, vinterjakker til begge ungerne til næste år, regntøj og strømpebukser i lange baner.

Priserne er virkelig fornuftige. fx. 5 par af de fine strømpebukser for 75 kr, 2 vinterjakker for 300 kr, 3 dele badetøj 125 kr og der ud af.

Lagersalget fortsætter i morgen fra 10-16 i St. Kannikestræde 19, kbh k og jeg kan kun opfordre til at stikke snuden forbi.

I får lige et par skud af øglerne i deres nye badetøj og ja, det ER et par store nullermænd der har sneget sig med på billederne!

 

 

 

 

 

Vi vaccinerer Svale mod skoldkopper.

image1-40

Så er vi også blevet ramt af skoldkopper. Det er noget helvede har skabt! Wilder har haft feber et par dage, men det er ikke så meget det. Det er selve skoldkopperne der klør og generer og holder ham søvnløs om natten. Han har fået et par store på kroppen og så ellers noget væskende rødt udslæt omkring munden, i mundhulen og i ble-området. Det er ikke rart og han er temmelig medtaget.

Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at Svale også skal have skoldkopper, at hun skal igennem det samme. Det smitter som bare pokker, så den kommer vi helt klart ikke udenom.

Med mindre vi vælger at vaccinere hende!

Og det gør vi! Jeg har allerede bestilt vaccinen hos serum instituttet og hun får sit første shot i morgen, så snart jeg modtager den. I mange lande er skoldkoppe-vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i DK. Det er der flere årsager til. Dels ved man endnu ikke om vaccinen giver fuld immunitet, så danskerne ser lige hvordan det spænder af i de øvrige lande, før vi selv overvejer at opgradere vaccinationsprogrammet. Desuden anses skoldkopper ikke for at være en farlig sygdom som nogle af de andre børnesygdomme, der i værste fald kan have døden til følge. Ydermere tænker jeg der også må være et samfundsøkomiske aspekt, det bliver røv-dyrt hvis alle danske børn skal vaccineres, men på den anden side, er det vel næsten dyrere at forældrene, hver gang et barn har skoldkopper er væk fra arbejdet imellem 7-10 dage?

Jeg har tidligere været lidt skeptisk når folk ville vaccinere deres børn imod skoldkopper. Behøver man virkelig det, tænkte jeg? Det behøver man selvfølgelig ikke, man kan få skoldkopper i forskellig grad og jo yngre barnet er jo mildere plejer symptomerne at være, og der er som sagt intet farligt i en omgang skoldkopper. Men efter jeg har set hvor sløje og medtagede både Hilma og Vilfred var, begyndte jeg at overveje at vaccinere.

Jeg nåede ikke til den endelige beslutning før Wilder pludselig havde sin første skoldkop. Nu er jeg ikke skeptisk mere og jeg ville sådan ønske jeg havde taget min beslutning lidt før, så Wilder også kunne være foruden denne her tur.

Jeg er som i nok kan høre fortaler for vaccinationer. Det kan virkelig bringe mit pis i kog når forældre vælger ikke at vaccinere deres børn. Det er egoistisk da det, at minimere fx. mæslinger, er en opgave vi som forældre løfter i flok, hvor vi beskytter den lille gruppe af udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive vaccineret. Det bekymrer mig ligeledes at forældre er begyndt at vælge deres døtres HPV vacciner fra, grundet en farse i medierne med dårlig omtale af vaccinen, som på ingen måde er videnskabeligt bevist.

Jeg tager, i mit job som sygeplejerske,  dagligt celleprøver på kvinder i alle aldre og især hos den gruppe kvinder der ikke er vaccineret er antallet af svar med celleforandringer højt.

Det gør mig bekymret! Men det var lidt af et sidespring.

Tilbage til Svale. Hun får sin vaccination i morgen. Fordi vi giver den så sent efter hun er blevet eksponeret, er der ingen sikkerhed for at hun kan slippe helt. Og vi ved jo heller ikke med sikkerhed om hun er blevet eksponeret tidligere end beregnet og så er det jo hip som hap. Hvis vi når at give den i tide, vil hun højst sandsynligt kun få besøg af skoldkopperne i mild grad, men lad os nu se….

Jeg lover at komme med en update om et par uger.

 

   

Sådan smed Svale sutten!

 

image3

 

 

Processed with VSCO with hb2 preset

image1-1

Det er efterhånden et par måneder siden Svale smed sutten.

Hun var den vildeste sutte-junkie. Hun har aldrig sovet med sovedyr og sutterne har været hendes tryghed siden hun var helt spæd og hun sov i et hav af dem. Men sutte-bidet var ved at blive stort og hun var begyndt at have et dårligere sprog end sine jævnaldrende, så der var ikke rigtig nogen vej udenom.

Jeg havde frygtet sutte-stoppet et stykke tid og udsat det med utallige dårlige undskyldninger: Det var hårdt at få en lillebror, sygdom, dårlige nætter og så videre. Men Sune var mere standhaftig end mig og han holdt fast ved at sutterne skulle ud, det skulle være en kold tyrker og det skulle være dagen efter øglens 3 års fødselsdag.

Som sagt så gjort. Den 4 december bandt vi alle svales lyserøde og lilla sutter sammen i en tung klase.  Vi havde en samtale om hvad der skulle ske og at alle de  blå og grønne sutter, der var tilbage,  var Wilders. Wilders virkelig klamme sutter, fyldt med babysavl, AD. Vi gik allesammen ned til sutte-træet i Østre Anlæg, fandt det efter lang tids søgen og Svale hang selv sutterne på. Hun var ret kæk og skulle lige have et sidste bap. Efter at havde suttet lidt og vinket farvel begav vi os mod legetøjsbutikken for at købe en gave, men vi var ikke nået mere end 20 meter før øglen spurgte efter en sut. Hun ville tilbage og hente dem, den var slet ikke sivet ind!

Svale skreg som en stukken gris hele vejen til Fætter BR og var fuldstændig våd af sved da vi endelig nåede frem. Det var jeg for øvrigt også. Svale valgte en ovenud hæslig skrig-lilla abe og to små babyer til den. Den store abe havde en lillebitte sut om halsen.

Og så hørte vi ikke mere om de sutter. Jeg troede det var løgn!

Ved sengetid spurgte hun ikke engang efter dem, men lå sødt og suttede på den hæslige abes mini-sut, der er på størrelse med et blåbær. Og det var simpelthen det! Fra den dag af var sutter i Svales optik for babyer og pattebørn!

Jeg forstår stadig slet ikke at det gik så nemt!

Vores labre weekend

image1-38

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

image1-36

Processed with VSCO with hb2 preset

 

Vi har haft en virkelig dejlig weekend.

Fredag var Sune hjemme med ungerne og jeg mødtes, til en fyraftens-bajer, med min veninde Zina. Det endte med at være en lang fyraftens, for jeg kom først hjem over midnat og det var skide skægt og hyggeligt. Vi hang omkring på Københavns bruneste værtshuse og fik vendt alt om vores lovelifes, midtlivskriser (mest min) og møgungerne.

Om lørdagen hyggede vi. Jeg ved ikke hvem der var mest træt, Sune eller jeg. For Sune havde fundet 2 flasker god hvidvin i køleskabet og havde smagt på i hvert fald 1 ½ af dem. Svale og jeg tog et smut på besøg hos min 99-årige farfar som desværre er faldet og har brækket benet og senere kom min far forbi med et bæst af en jordbærtærte. Om aftenen fik Svale lov til at blive oppe og se MGP, men da det endelig startede snorkede hun som en havnearbejder og jeg sad slukøret tilbage med et bjerg flødeboller.

Søndag havde vi arrangeret et fastelavns-party hos min veninde Julie, hvor vi mødtes en håndfuld veninder med vores kærester og unger. Det var et sandt inferno af pizza, serpentiner, superhelte og en tønde det tog 1 ½ time at tæske ned. Da vi kom hjem legede Wilder og Svale sammen og havde det virkelig sjovt (det er en sjældenhed) og Svalen tegnede sit første menneske, der var så sødt og underligt at jeg næsten ikke kan holde det ud.

Om aftenen lå Sune og jeg i hinandens arme og blev enige om at det havde været verdens bedste weekend. Måske fordi vi for første gang i lang tid slet ikke havde skændes. Måske fordi vi endelig sover i samme seng igen efter 14 måneder. Måske fordi vi har set en masse dejlige mennesker. Det føles i hvert fald rart og jeg fornemmer at fremtiden og foråret bliver lyst og lækkert.

 

   

Det gør mig lidt bekymret

image1-35

Wilder, Wilder, Wilder. Han gør mig lidt bekymret for tiden.

Det gør han fordi han har et temperament der siger spar to. Han er hidsig, han er stædig og han er temmelig utålmodig. Hverdags-situationer er en kamp hver evig eneste dag. At tage tøj på. at få skiftet ble eller at flytte ham fra ting han ikke skal røre ved. Det der giver mig grå hår og røde pletter er, at han reagerer ved at knalde hovedet ned i gulvet, i bordet eller hvad der ellers er i nærheden af hårde ting og han gør det gerne igen og igen, også selvom det tydeligvis gør satans ondt.

Nogle episoder er værre end andre. For et par uger siden gjorde han det i klinkerne på badeværelsesgulvet, fordi han (shame on me) skulle have sin bodystocking af, inden han skulle i bad. Det sagde en væmmelig lyd og dagen efter havde han et stort blåt mærke i panden. I sidste uge tog jeg skeen fra ham, efter han havde sjappet suppe ud over det hele og knægten knaldede hovedet ned i bordet til blodet fossede ud af næsen. Svale blev rigtig forskrækket og begyndte at græde og det samme var jeg lige ved.

Det gør ondt på mig at det gør ondt på ham.

Først tænkte vi at det var noget han gjorde for at få ekstra opmærksomhed. Men vi er blevet meget bevidste om at give ham masser af positiv opmærksomhed og roser ham rigtig meget.  Det lille menneske lyser op når han får ros, men hovedet får fortsat en tur, hver gang han ikke får sin vilje. Jeg er sikker på, at en stor del af hans adfærd, handler om at han ikke kan udtrykke sig via sprog endnu. Jeg glæder mig virkelig til han så småt begynder at tale og kan sætte ord på sine følelser og frustrationer. Måske vil det få ham til at ændre adfærd helt naturligt?

I torsdags da min bekymring var på det højeste, fordi jeg også havde fået at vide at Wilder er begyndt at slå og kaste med ting i vuggestuen, flippede min hjerne af bekymring. Jeg var et øjeblik overbevist om at Wilder vil få et svært sind, blive en der ikke har venner og sikkert ende som bandeleder. Sune stoppede mig heldigvis. Han mindede mig lige om at Wilder er 14  måneder og en ret sød og sjov lille karakter, når han får sin vilje altså. Vi endte med at grine af mit trip og blev enige om at Wilder, en dag,  med sit temperament højst sandsynligt bliver en virkelig irriterende og stædig chef eller Danmarks bedste ishockeyspiller 🙂

Jeg slår koldt vand i blodet og håber at han med tiden vil holde op med at headbange!

 

 

Sikke en start på året!

Processed with VSCO with hb2 preset

Vi fejler heldigvis ikke noget alvorligt, men sikke en start på et nyt år!

Vores lille familie har inden for den sidste halvanden måned været igennem denne liste:

4 x roskilde syge

4 x influenza

1 x gang skoldkopper

2 x kindtænder

1 x manglene parforhold

4 x freelance deadlines

1 x ny freelance kunde

1 x fuldtidsjob

1 x date night

= Mit fravær på bloggen.
Men puuha, endelig føler vi os ovenpå igen, måske klar til næste omgang skoldkopper:-)

Weekend i Budapest, what to do?

 

img_2918

Sune og jeg skal til Budapest, ALENE, uden børn! Det er så vildt og vi glæder os helt sindsygt! Vi trænger virkelig til det. Jeg glæder mig til at være helt tæt på Sune og huske hvad han egentlig er for en snegl, når man trækker boller i karry, spørge jørgen og børnefamiliens hverdagsræs fra.

Vi har to overnatninger og skal bo i bydelen Belvaros. Ingen af os har været i Budapest før og vi skal have det rigtig godt. Så, what to do?

Hvor skal vi spise?

Hvad SKAL vi se?

Hvor skal vi drikke øl?

Hvilket kurbad skal vi boble i?

Hvor er den bedste vintageshop og de hurtigste sneakers?

og hvad må vi absolut ikke gå glip af?

Jeg gad SÅ godt have nogle gode tips til hvad vi skal. Så kom an og smid gerne en mail på lr@needandlove.com eller i kommentarfeltet. Jeg tager imod med kyshånd 🙂