Ballonpost

13730598_10154290760052278_707640908_o

Imens vi var på ferie er vi gået glip af en stor begivenhed. Min veninde Julie, jeg har kendt siden vi gik i skole sammen, er blevet gift med sin Dominic. Julie og Dom er sådan nogle rimelig spontane og kølige typer der arrangerede deres bryllup i sidste øjeblik ! Det synes jeg er så skide sejt at gøre i stedet for at gå og arrangere over et år eller to, men desværre for os, lå dagen midt i vores allerede arrangerede ferie. Jeg ærger mig stadig over at vi ikke havde mulighed for at være en del af den festlige fest og den kærlige fejring.

Inden vi tog afsted sendte vi en lille festlig tanke til de nygifte. Vi sendte en ballon! I samme omgang sendte vi også en til min mor, fordi hun er verdens bedste Mormor. Svale synes det er SÅ fedt. Ved Wilders ulykke modtog vi selv ballonpost fra min søster og sjældent har jeg set Svale være så spændt og blive så overrasket.

Svale var ved at revne af spænding over om ballonposten mon nåede frem til de rette modtagere. Hun klukkede af fryd da der endelig tikkede et billede af Julie og co. der havde modtaget deres ballon, ind på min telefon.

Da vi kom hjem fra Mallorca tog vi en lille uge op til min mor i Hornbæk. Billedet er fra godnat-putning under ballonen, som selvfølgelig skulle med i seng.

 

 

   

Forelsket i Mallorca

FullSizeRender-36image1-22IMG_5936-2IMG_6276-2image1-24image3-6FullSizeRender-29image2-8image1-25IMG_6422IMG_6110image2-9image1-26image1-27Jeg er faldet pladask for Mallorca og vi har allerede planer om at vende tilbage næste sommer.

Glem alt om grisefester, pølsetyskere og charterfolket der er stive på deltid og solskoldede på fuldtid!

Vi har oplevet Mallorca fra den aller smukkeste side.

Vi havde lejet et hus med min søster Marie, hendes mand Nikolaj og deres to store drenge og min far og hans kone Anne.

Vi kom frem til huset sent om aftenen og vi kunne med det samme fornemme at det var helt perfekt. Et smukt gammelt stenhus med grønne skodder og en stor terrasse, beliggende på en frodig citrusplantage hvor træerene bugnede af appelsiner og citroner, palmerne skyggede over gården og aloevera og krukker med pastelfarvet flora blomstrede ved poolsiden.

Da jeg den første morgen vågnede med Wilder ved hanernes galen, tabte jeg for et øjeblik mit åndedræt. Solen stod op over bjergenes tinder og kastede sine første bløde stråler over den stille, grønne dal. Sjældent har jeg boet så smukt!

Huset lå i udkanten af byen Soller, som er en rigtig hyggelig by i bjergene. Vi var der lige før sæson, så der var ikke særlig mange turister. Soller har en smuk katedral, der er marked om lørdagen og så er der rig mulighed for at gå ned til torvet og spise hjemmelavet is eller nappe lidt tapas og en kold cerveza. Hvad mere kan man ønske sig? Selve byen er smuk med smalle gader, stenhuse og en gudommelig udsigt. Der går en lille sporvogn ned til badebyen Port de Soller som er lidt af et turisthul, men hvis man har lidt større børn som gerne vil leje en vandcykel eller gå på udkig i souvenirbutikkerne, er det ikke helt dumt.

Tilbage til vores hus. Selvom vi var mange mennesker sammen var huset stort og rummeligt og vi fik aldrig klaus. Alle gjorde hver især som det passede dem. Min søster og hendes lille familie kørte på mange ture i det hyggelige område og vandrede i bjergene. Min far forelskede sig i en lille bjergby Fornalutx, hvor han blev nød til at komme hen og drikke kaffe og spise frokost gentagne gange. Vi selv, var mest på plantagen hvor vi legede blandt citrustræer, plaskede i den turkise pool, sov fælles lur i de varmeste timer eller gik en is-tur til byen. Det var så dejligt befriende at alle bare gjorde som de lystede og der var aldrig sure miner over hvordan vi hver især havde lyst til at tilbringe dagen. Det var skønt med eftermiddagene alene ved poolen, men ligeså skønt når vi alle var samlet og poolen boblede af badedyr, svømmefødder og farvestrålende bolde. Min søster og jeg gik de fineste aftenture med den lille søvnløse Wilder i barnevognen. Vi gik ture ved den nærliggende bjergby Biniaraix og vi gik på opdagelse i Soller hvor vi fandt de bedste legepladser og en gotisk kirkegård med gravstene formede som kors, kister og dødningehoveder dekoreret med kunstige neonfarvede blomster og sort/hvid billeder af de afdøde. Det var ret fedt.

Om aftenen spiste vi altid sammen og skiftedes til at lave mad. Mændende så fodbold, vi andre gik aftentur eller hyggede os på terrassen. Sune og jeg var endda på date en aften, hvor vi for første gang siden Wilder kom til verden var bare os to. Vi slentrede hånd i hånd gennem den smukke mørke by, sludrede og grinede og huskede pludselig hvad det var vi forelskede os i hos hinanden.

At rejse på denne måde, om det er med venner eller familie kan klart anbefales. Ferie med en baby på 7 måneder og en krudtugle på 2 1/2 år er selvsagt ikke ren afslapning. Men på denne måde fik vores lille familie klart mere ferie og afslapning end ved at bo på hotel eller bare rejse for os selv. Svale nød de store fætres selskab og de var så søde ved hende selvom hun bare er en lille skiderik i forhold til dem. Der var masser af hænder til Wilder og han elskede også at der skete noget nyt.

Vi nød det i fulde drag og jeg var næsten grædefærdig da vi skulle hjem efter 10 dage. Faktisk på sådan en helt børneagtig måde hvor jeg var helt mut hele morgenen og seriøst skulle tage mig sammen for ikke at knibe en tåre på vej mod lufthavnen.

Næste år tager vi i hvert fald 2 uger! For Mallorca vi ELSKER dig!

Lidt ferie-billeder

FullSizeRender-31FullSizeRender-33IMG_5935FullSizeRender-28

 

Vi er kommet hjem fra vores Mallorca-eventyr. Det var ovenud fantastisk og vi havde slet ikke lyst til at tage hjem. Vi havde tværtimod lyst til at åbne vores eget bed and breakfast og blive forevigt. Her kommer et par billeder fra turen (og ja, jeg sidder på et par crocs, for ikke at brænde rumpen). Der kommer meget mere om turen om et par dage når vi lige er landet mentalt 🙂

 

   

Jeg smutter fra børn og mand


Jeg er på vej mod Paris for at arbejde, og jeg savner allerede min mindste mus. Hilma er lige blevet 11 måneder og er så småt startet i vuggestue og stoppet amning i denne uge! Det hele går over alle forventninger, men hun kommer jo stadig til at mangle mine kram og knus i fire dage! Jeg tror at når man har haft et ammebarn i så lang tid, så er det svært at løsrive sig fra hinanden. Men Hilma bruger ikke sut, sutteklude, flaske, bamse eller noget. Hun har ikke brug for noget om natten. (Forhåbentligt heller ikke mig). I nat sov hun igennem for første gang.

Vilfred har været på ferie i England flere gange uden os, så han er helt cool, og siger bare ‘øv hvorfor skal jeg ikke til paris’. Så alt er godt med ham på 4!
Jeg tror det bliver mere hårdt for mig;-)

Vi smutter….

FullSizeRender-27

jæj. Vi har sommerferie. Svale har haft sidste dag i vugger, Sune har haft sidste dag på arbejde og i morgen tager vi sgu en flyvemaskine til Mallorca.

Jeg glæder mig helt vildt!

Jeg har så meget ferie på hjernen at jeg har været helt glad i låget. selv bjerget af vasketøj har været en fryd at ordne. Svale glæder sig også helt vildt, jeg tænker lidt om hun overhovedet ved hvad ferie er? Hun har suset rundt med et fedtet postkort af en citronlund og et rustikt spansk hus, jeg sendte til Sune da jeg var på Mallorca for tre år siden. Hun glæder sig til at se alle citronerne (vi skal bo på en citronplantage) og hun glæder sig til at bade i poolen!

Idag har vi købt de sidste ting, shorts, sommerkjoler, solcreme, babysolbriller og sidst men ikke mindst har Svale rippet Arnold Busck for Pixibøger (På billedet er hun på vej hjem med sin kostbare høst).

Jeg glæder mig mest til ro, at være sammen med min familie. Min søster og hendes lille klan og min far og hans afrikanske kone. vi skal bare nyde, drikke cappuccino på de smukke torve, slikke sol, lege i citronlunden og så skal vi helt klart også til smukke Palma og shoppe lidt.

Mallorca – here we come!

   

Uden Vilfred

Vilfred er taget på ferie hos sin mormor og morfar i Brighton. Han bliver hentet af Morten og så kommer de hjem i morgen. Det er et utrolig tomrum han efterlader. Her er stille og roligt, og ingen skændtes. (Han tog afsted i onsdags). Der er ingen stress omkring spisetider. Vi går tur om aftenen, Hilma får mad med dejlig udsigt over søerne, det kan man ikke når der er en treårig der skal ligge i sin seng kl.19! 

Det er helt utrolig hvor meget forskel det gør at der kun er et barn hjemme.  

Vi har facetimet med Vilfred, som næsten har for travlt til at snakke med os, fordi han har fået lov at købe et par ting i Lego butikken. Vi glæder os til at se ham igen

Piger har tre huller ik mummy?


Standard snak herhjemme for tiden;

V: ‘Alstå er det rigtigt at Ellen og August er søskende?’

Mig: ‘Ja, og hvad er de mere?

V: ‘De er tvillinger’

Mig: ‘De lå inde i maven sammen’

V: ‘Ej hvor hyggeligt!’

Mig: ‘Ved du hvem blev født først?’

V: ‘Magne siger piger har tre huller’

Mig: ‘Ok’

V: ‘Er det rigtig at piger har tre huller?’

Mig: ‘Tja’

   

Stilhed på bloggen og skrigeballon i hytten

FullSizeRender-26

GAAAAAAAB. Klar til en lur her kl. 6.45. Det er da klart når man har skreget natten lang.

Det står sgu lidt sløjt til med det her bloggeri. For mit vedkommende er årsagen søvnmangel. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. De første 5 måneder har jeg kørt på hormoner og det har faktisk ikke været så slemt. Heller ikke selvom Wilder bedst kan lide at sove 20-45 minutter ad gangen.

Nu hvor han er 7 måneder, er vi til gengæld der, hvor søvnmanglen virkelig begynder at sparke røv.

Jeg er en B-version af mig. Det betyder at jeg er uoplagt, glemsom og knotten. Ja, og så har jeg også mistet min humor og en god bid af min selvironi! Jeg kan blive ked af det hvis Sune laver sjov med mit udseende, noget jeg har sagt eller bare stikker lidt til mig. Jeg er sgu ikke en fest at være i nærheden af!

Jeg er også blevet mor-typen hvor mit barns rytme er alfa omega. Jeg har sgu altid haft svært ved at forstå dem som planlagde alt efter deres børns lure, spisemønster og daglige rutiner. Men nu forstår jeg det SÅ godt! God dagsrytme, giver hvor end alt er, en bedre natterytme. Jeg er nu den nederen type som simpelthen er begyndt at sige nej-tak til aftaler der laver rod i Wilders dagligdag, for det kan simpelthen ikke betale sig. Det giver 99 procent sikkert en bøvlet nat hvor han vågner hvert 20. minut og klynker i flere timer i træk. Og det kan jeg simpelthen ikke.

Jeg har altid rynket på næsen af den type røvsyge og skide-sure kvinder, som jeg nu selv har forvandlet mig til. Hvis der var nogen, der for bare tre år siden, havde fortalt mig at jeg selv ville begynde at ligne den type kvinde, havde jeg helt sikkert grinet hånligt. Dengang havde jeg travlt med at se godt ud, gå i byen, drikke kaffe på cafe og ytre mine umodne holdninger om ditten og datten og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor kvinder skulle blive sådan nogle modbydelige mokker bare fordi de havde smuttet en baby ud.

Nu ved jeg godt hvorfor!  De stakkels kvinder, de var sgu trætte og de havde udsolgt på overskud. Desuden havde de et kæmpe ansvar, nemlig en lille vigtig familie der skulle have det godt på trods af krisetilstanden. Jeg kan huske at jeg synes samtalen med den trætte mor-type var noget af det kedeligste. Jeg synes det var en del vigtigere at tale om hvor mange shots jeg havde drukket aftenen før i kødbyen, eller min nye  virkelig fede vinterjakke fra acne med lyserødt for.

Nu prøver jeg på egen krop hvordan DET føles! Nu ved jeg at man bliver en slap kopi af sig selv og et meget lille menneske af aldrig at få lov at sove mere end 45 minutter ad gangen. byture og mode ligger meget langt væk. søvn og min lille familie er det eneste der tæller. Som tidligere nævnt, skide tør type!

Men heldigvis bliver man jo sig selv igen. Det så jeg efter Svale begyndte at sove. Der blev jeg ret frisk, lidt flot og skide sjov igen, så mon ikke det hele venter lige om hjørnet? Eller om et års tid? Eller 2? Jeg beder til det bliver i morgen!

Til 50 års fødselsdag


Louise og jeg var til min tantes 50 års fødselsdag i går. Det var simpelthen den hyggeligste dag. Vi blev kørt til restaurant i hestevogn. Det har jeg ikke prøvet før!

Charlotte havde inviteret til pigedag, og vi mødte alle hende skønne veninder. Jeg håber at jeg er lige så sej som Charlotte når jeg skal fejre min 50 års, og at jeg har lige så mange seje veninder.

sammenbrud i offentlighed x 2

13423775_10154197008362278_3288914507179864309_n

Forleden dag i sommerhuset kommer Svale rank og stolt ind til mig i stuen. Hun rækker mig en sjaskvåd telefon og siger lige så sødt “Mig har vasket din telefon, nu meget ren, Mor!” Ja, det må man sgu nok sige, og meget død.

Jeg skyndte mig at smække den i en pose ris, hvilket har reddet den før, men efter 3 døgn er den fortsat fuldstændig livløs.

Jeg er rivende ligeglad med telefonen, og Svale fik ikke det der lignede skæld ud. Men ALLE mine billeder fra da Wilder blev født og frem til nu, lå på den telefon. KUN PÅ DEN TELEFON. For helvede mand, gid jeg havde været tjekket og gemt dem på computeren, i det mindste billederne fra hans første tid!

Med et lille bitte håb om at tele-butikken kunne redde mig, gik jeg derned for at aflevere min telefon.

Da jeg endelig blev kaldt op til skranken og forklarede min situation, sagde den stressede teknik-dude, i et lettere irriteret toneleje, at det på INGEN måde kunne lade sig gøre at få de billeder igen.

Og så skete det. Først fik jeg tårer i øjnene. Så løb de ned af kinderne. Og så begyndte jeg at hulke, på den der måde hvor skuldrene hopper op og ned og man skal koncentrere sig for at få vejret. Jeg kiggede på teknik-duden igennem tårerne og kunne se at han kiggede væk og havde en mund så stram som en frø. Det var ubehageligt for os begge to.

“Har du selv børn?” fik jeg kvækket. “Ej, undskyld, det rager ikke mig.. og undskyld… jeg står bare her og tuder…og det er slet ikke din skyld… jeg blev bare pisse ked af det.. det er jo billeder fra min søn var helt spæd….og jeg havde sådan håbet du kunne trylle………..ej for fanden, UNDSKYLD!”

Jeg tog mig sammen. Tog en dyb indånding, rankede ryggen, tørrede min sorte mascara, der havde spredt sig ud over hele mit ansigt, af i ærmet på min lyse silkejakke.  Jeg følte mig pludselig ret goofy. Jeg havde lige glemt at der  sad 10-15 stille mennesker bag mig og ventede på det blev deres tur.

Jeg smilede lidt forlegent og det gjorde teknik-dude også. Han havde for længst gemt den irriterede tone væk og talte stille og roligt som om han havde alverdens tid. Vi ordnede det formelle. Jeg undskyldte igen og skulle til at gå, da han sagde: “Minderne har du altid herinde”, han dunkede sig på brystkassen, der hvor hjertet sidder. “Herinde” sagde jeg, og bankede mig også på brystkassen og smilede oprigtigt.  Jeg vendte mig og gik imens jeg prøvede at ignorere publikum.

SUK. Det var lidt pinligt og på en måde var jeg også en lille smule lettet, som man er når man lige har haft en tudetur. Det er ærgerligt med de billeder, men der er jo ikke noget at gøre ved det og heldigvis er jeg jo ikke den eneste der har taget billeder af lillen.

Jeg mødte Sune på vej hjem. “Jeg har lige tudet i 3 butikken, skat” sagde jeg. Han smilede til mig, lagde armen om min skulder og sagde “Nååårh skat, det er sødt”…..

Senere på dagen var jeg lige ved at lave samme nummer over for manden i borgerservice, da han sagde at Sune ikke havde udfyldt den seddel der gav mig fuldmagt til at lave pas til Svale korrekt. Wilder skreg og vred sig i bæreselen og Svale trampede rundt med chokolade-overskæg og sang “se min kjole den er blå som tissekone” i et meget skingert tonefald. Vi havde ventet i 35 minutter og vi var alle tre trætte efter en lang, varm dag. Borger-service manden så straks desperationen og tårerne der vældede op i mine øjne da jeg forklarede at vi skulle rejse om små to uger. Han blinkede et par gange, meget hurtigt efter hinanden, og så forbarmede han sig og udstedte et pas. PUHA!

Hold nu fest. Søvnmangel og hormoner hænger bare ikke sammen med tilspidsede situationer. Aldrig har jeg haft så let til tårer som jeg har i disse dage. Der er ikke langt fra grin til gråd og makeuppen sidder halvdelen af tiden på den forkerte side af øjet… Så pas på derude, tudemarie er i byen igen!