Skik følge…

Når jeg rejser, elsker jeg at kigge efter lokale hudpleje produkter, som er værd at prøve. Denne gang har jeg kastet mig ud i at købe nogle produkter lavet på Bali fra Sensatia Botanicals. Det er en grøn hudplejeserie med fine ingredienser. Firmaet er et “profitsharing” firma, hvilket vil sige, at de ansatte ejer aktier i firmaet og får del i overskuddet, en rigtig fin tanke synes jeg. Alle produkterne er parabene frie, phthalat frie, sulfat frie, silikone frie, veganske, ikke testet på dyr og “reef safe”.

Indtil videre har jeg købt:

🌿Relaxation Bubble Bath (mandarin, geranium og merian) – dufter himmelsk!

🌿Seaside Citrus Sea Salt Scrub (lavendel, rosemarin og grapefrugt) – dufter også himmelsk!

🌿Unscented Sensitive Cream Cleanser en lækker rensemælk/creme som virker rigtig god indtil videre.

🌿Wild Honey Facial Mask – indeholder kaolin, argan olie, honning, kakadublomme, havtorn olie og andre lækre olier. 

Hvad køber du når du rejser? 

/Ida

Wilder får nyt navn…….igen!

Ja, det er sandt. Wilder får endnu engang nyt navn!

Denne gang har Wilder ikke fået nyt fornavn, men han har fået det fineste mellemnavn i verden. Den lille skat hedder nu Wilder Olof. Olof efter min elskede far som hed Jens Olof Hegnhøj. Wilders nye sundhedskort er netop kommet med posten og det luner i en kold tid, at se min fars navn ved siden af Wilders. Min far var så stolt af navnet Olof, stolt af, at det ikke var Oluf ligesom så mange andre.

Svale er misundelig, hun tror nemlig lige præcis at det er Oluf og som den store frozen-fan hun er, synes hun der er dødsens tarveligt at hun ikke kan få lov til at hedde Svale Elsa.

Wilder er selv vild med sit nye navn og siger det med stjerner i øjnene, når man spørger hvad han hedder.

Sidste gang Wilder skiftede navn var det fornavnet der blev byttet ud, det kan du læse om HER. Nu er vi 100 procent sikre i vores sag og Wilder har nu det helt rigtige navn.

Wilder Olof, det er bare helt perfekt!

 

Vi har adopteret en skildpadde…eller to faktisk!

For lidt tid siden besøgte vi et skildpaddecenter her på Bali. En virkelig hyggelig ting at lave med børn.

Der findes flere af denne type centre på øen. Det vi besøgte hedder Turtle Conservation Education Center og ligger tæt på Sanur.

Centeret fungerer både som et dyrehospital for havskildpadder, der er blevet sårede, og arbejder for at bevare havskildpadder, som er en truet art.

Desuden har de et område hvor skildpaddeæg udklækkes, så man kan se og holde helt nyudklækkede skildpadder og de er bare så søde og bittesmå.

Centeret er drevet ved hjælp af donationer og de fleste ansatte arbejder frivilligt. Hvis man ønsker at støtte centeret og dets gode formål, kan man adoptere en af de nyudklækkede skildpadder og sætte den ud i havet, når den er klar. Det gjorde vi. Drengene adopterede hver en og fik lov til at give den et navn inden den skulle slippes fri i det store hav.

Når man har adopteret sin skildpadde bliver man kørt til den nærliggende strand, en køretur på ca 5 minutter, medbringende skildpadden i en lille spand med vand.

På stranden bliver man guidet til det sted hvor skildpadderne skal sættes ud. For os krævede det et par forsøg at sætte skildpadderne ud, da de er så små og bølgerne er stærke, hvilket betød skildpadderne blev skyllet tilbage et par gange. Til sidst lykkedes det og der svømmer nu to havskildpadder rundt ved navn Gojack og José i det Indiske ocean.

Man får et diplom og en fin halskæde med sig, når man adopterer en skildpadde.

Besøget hos centeret var en rigtig fin oplevelse for både store og små og kan helt klart anbefales, hvis man er på Bali. Og så støtter man oven i købet en god sag samtidig.

Centeret har ikke en hjemmeside, men man kan læse om andres oplevelser på tripadvisor og besøge centerets facebookside.

/Julie

 

 

Ferie eller workation?

Vi er stadig på Bali og holder ferie sammen med en af mine aller bedst veninder (Julie som blogger her) og hendes mand og deres to drenge. Det er helt vidunderligt at være på ferie sammen med andre voksne og ikke mindst andre børn! I det store hele underholder vores børn hinanden dagen lang, og når man tænker på deres alder, synes jeg egentlig, at der er utroligt få konflikter. Én af de ting jeg har følt, siden vi fik to børn er, at ferie bare var arbejde med børn – jeg kalder det workation. Det skal forstås  med et glimt i øjet. Det er bare ment sådan, at vores ferier går med at fise rundt efter børn og dejse helt udmattede om, om aftenen. Jeg har haft de samme to bøger med frem og tilbage på ferie de sidste 3,5 år uden at få læst en eneste side. Der har været ferier, hvor Morten og jeg har kigget på hianden og sagt i kor: “jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret”. Det er ikke fordi, vores børn er særligt slemme, det er bare et fuldtidsarbejde at opdrage dem og mægle konflikter. Vi har tit været så underdrejede, at vi ikke har haft overskud til at give hinanden fritid i ferierne.

Men ikke denne ferie! Nu er vi 4 voksne til 4 børn og det betyder, at der kan blive frigivet noget voksentid, hvor man kan lave nogle ting uden børn og holde helt fri. Jeg har været ude at spise og drikke drinks med Julie, vi har lavet yoga, fået ordnet negle, shoppet og i går fik vi to timers massage, ansigtsbehandling og bodyscrub. Der var himmelsk! For mig er der noget helt lyksageligt ved at blive forkælet og masseret velvidende, at jeg ikke “skylder” noget på omsorgskontoen og at der ikke forventes af mig, at jeg lige om lidt skal give igen. Det er ikke fordi Morten siger, at nu skylder jeg noget, men når vi begge er i underskud i hverdagen, kan jeg hurtigt komme til at bruge tiden, mens han nusser mig på at tænke på, at han har et ligeså stort behov som mig og at jeg “bør” nusse ham bagefter. På den måde er det svært for mig at nyde det og slappe helt af. Det er fjollet, jeg ved det godt, men sådan får jeg det hurtigt. Så i går var det himmelsk bare at ligge der og nyde at blive æltet igennem. Og bagefter følte jeg mig helt glad og overskudsagtig og havde al overskud i verden til at få sendt Morten afsted på en heldags dykketur, som jeg ved han elsker.

Den her ferie minder mig om, hvor vigtigt det er at huske at give hinanden “fri” i hverdagen til at gøre noget, der skaber mere energi, glæde og overskud til at give noget tilbage. Måske man også kunne forsøge sig med at aftale, at man engang i mellem gerne bare må blive nusset uden at skulle returnere fornøjelsen lige bag efter??

hvad gør I for at skabe overskud i hverdagen? Er i gode til at nyde uden at føle, at I skylder noget på omsorgskontoen?

/Ida

Jeg er overvældet af forståelse og varme tanker!

I varmer sgu virkelig mit knuste hjerte!

Jeg har modtaget så mange søde mails, smsér og opkald fra nær og fjern. Fra helt fremmede, fra venner, fra bekendte jeg ikke har set i årevis og selvfølgelig fra mine allernærmeste. Hvis der er noget jeg ikke føler mig, så er det ensom og hvis der er noget jeg føler mig, så er det elsket. Tænk at jeg har så stærkt et netværk, der er parat til at gribe mig, når jeg virkelig falder. Jeg er dybt beæret.

Der kan man bare se, hvad det gør at åbne munden og fortælle hvordan man har det, istedet for at gemme det i sig selv og være ensom i smerten!

Fredag blev Sune sendt på en velfortjent fisketur, for det er også en tung tid for ham og han har brug for pauser. Men vups, kom min søster Rikke forbi, med ingredienser til spaghettibolo som hun hurtigt fik bikset sammen. Hun hyggede med Svale og Wilder og lærte dem at tegne hjerter og stjerner og da Sune kom hjem, strøg hun videre til koncert. Lørdag var Svale først hos hendes bedste veninde Lulu, hvis forældre også havde tilbudt deres hjælp og senere sprang Sandra til og nappede begge ungerne til en overnatning. Sune fik mig på højkant, vi gik en tur i skoven, drak lidt kaffe fra termokande og fandt lidt kantareller. Om aftenen ringede det pludselig på døren, det var min veninde Freja. Det havde hun aftalt med Sune, fordi de begge vidste at jeg ville sige “nej tak” til besøg. Hun havde alle mulige lækkerier med: slik, the, hjemmesko til at holde fødderne varme, en “art for mindfulness” malebog og en kop hvor der stod “super mom”. Det føler du dig ikke som lige nu, sagde hun sødt imens hun nulrede mig i håret, men det er du virkelig!

Hvor heldig har man lov at være?

Sune og jeg fik en weekend for os selv. En weekend hvor jeg ikke havde dårlig samvittighed over ikke at leve op til min rolle som mor, en weekend hvor det eneste vi skulle var at slappe af.  Jeg har fået noget antidepressiv medicin som gør mig sindsygt sløv, så jeg har endelig fået sovet, faktisk både dag og nat. Sune har også fået zonet ud, det var også tiltrængt.

Jeg hænger i, selvom det er så skide tungt at det ikke er til at beskrive. Jeg orker absolut ingenting og det kræver alt energi i universet at stå ud af sengen og komme igennem dagen. At få diagnosen PTSD slog mig først ud. Men på den anden side har jeg nu et standpunkt at gå ud fra. Et standpunkt  som gør min uhyre ked-af-det-hed og manglende evne til at komme videre legal. Med den diagnose forstår jeg bedre,  at jeg ikke kan komme ud af det forfærdelige inferno af ubehagelige følelser og billeder omkring ulykken. Det er jo netop en af hovedsymptomerne ved PTSD. Nu starter jeg i kyndig behandling på torsdag og så arbejder jeg mig stille og roligt igennem denne her bunke lort, og ved i hvad? Det kan jeg godt, med min egen styrke og med så mange gode mennesker og alle de lune og forstående hilsner der pludselig popper op i mit liv.

Tak for at gribe mig, tak for jer, tak for alt den kærlighed.

Kram L

PS. I fredags da jeg var til psykolog købte jeg en gave til mig selv. Det syntes jeg at jeg fortjente. Det er plakaten i ser øverst i indlægget, et foto af to af mine yndlingsting: Blomster og øl. Den er fra Poppy Kalas og den gør mig glad.