En fabelagtig aften

15216170_10154688580112278_1336176881_o-2

Forleden dag tog jeg et mentalt getaway. Et musikalsk et af slagsen. Jeg glemte alt om hverdag og min torsdag blev til en fest, en jazzet en af slagsen og i selskab med min bror og søster.

 

Kl. 8 sekunder i 18 smed jeg min cykel foran the standard, der ligger i den gamle flyvebådsterminal i Nyhavn. En smuk gammel art deco-bygning. Her har jeg i tidernes morgen brugt mange timer på at vente på flyvebåden, fordi jeg tilbage i 00érne havde et godt gammeldags summercrush på en svenske breakdancer. Jeg var 19, han var 29, vi hørte Erikah Badu, kyssede, drak vin og snakkede natten lang. Han var spændende, havde krøller og det lød helt perfekt når han hviskede søde ting på svensk. Han stjal af min ungdom en hel sommer men inden det første snefnug faldt var det slut. Lige der, midt i flyvebådsterminalen. Han kyssede mig farvel for en sidste gang, for han skulle pludselig flytte til Stockholm og syntes desuden at aldersforskellen var for stor. Der stod jeg, ung og naiv med et knust hjerte og tårerne trillende ned af kinderne. Elvis hed han

 

Nu var jeg på vej ind i den selvsamme bygning. Kl. 18 nul dut, lader jeg mig dumpe ned i en blød stol i the standard jazzclub. Min storebror smiler til mig og et øjeblik efter kommer min søster Rikke, som er kronisk forsinket, og smider sig i stolen ved siden af. Jeg kan høre cocktailshakeren i baggrunden og lidt efter får vi serveret kolde forfriskninger.

 

Der er hyggeligt. En lille tidslomme eller et parallel-univers om man vil. Langt væk fra hverdag, stress og jag. Den lille intime jazzklub har udsigt over vandet, gulvtæppe fra væg til væg og bag scenen hænger et tungt rødt velour-gardin. De få gæster taler stille sammen. Her er en ganske særlig stemning, som kun bliver bedre da Niels Lan Doky Trio og sangerinden Jordan Jackson indtager scenen med A jazz portrait of James Bond. I 1 ½ time bliver vi forkælede med jazzede og varme fortolkninger af ”live and let die”, ”Mr. Kiss Kiss Bang Bang”, ”Goldfinger”, ”Die another day” og mange mange flere James Bond klassikere.

 

Jeg elsker alt ved det. Jeg elsker mine søskendes selskab, jeg elsker musikken og jeg elsker energien. Jeg forstår ikke hvordan de gør det, men det virker fortryllende, næsten magisk når pianoet, bassen og trommerne bliver forenet, og hele herligheden bliver svøbt i den lækreste fløjsbløde stemme. Imens kan mine øjne ikke finde ud af hvad de helst vil kigge på. Den langbenede soulede sangerinde der er klædt i en lang glamourøs aftenkjole med bare skuldre, høj slids og masser af bling eller den unge ranke trommeslager med seler og butterfly, som med stor sandsynlighed, ligesom svenskeren, også stjæler pigehjerter her i den smukke gamle flyvebådsterminal.

 

Efter koncerten tog vi på en lille hyggelig argentinsk restaurant i en sidegade til Nyhavn, her spiste vi store bøffer, drak perlende vin og vendte minder fra vores barndom og planlagde nye familietraditioner. Klokken lidt over tolv cyklede jeg, høj af jazz, vin og søskende-kærlighed hjem. Hjemme i Pilestræde listede jeg stille rundt og pyntede op til Wilders et-års fødselsdag imens jeg sagte nynnede temaet fra James Bond og kom alt alt for sent i seng.

 

Så, hvis du har brug for et getaway og har et blødt punkt for Jazz og James Bond kan det varmt anbefales at tage den samme runde! Koncerten kan opleves til og med d. 4. December, så det er om at komme ud af starthullerne….

   

Hilma & Wilder

fullsizerender-3

 

De to mindste Need&Love børn, går i verden bedste vuggestue sammen. I morges råbte Hilma ‘Iiiiildeeer’ da hun så sin fætter -Wilder, og løb over for at give ham en kæmpe omgang kram. Derefter kravlede de små krudtugler op for at rutsje sammen. Altså det er hyggeligt, også for mig, som er så mega heldig at se både min lille nevø hver dag, men også min store skønne niece Svale som går på samme stue i børnehaven som Vilfred. Halløj hvor er vi heldige!

   

kunst: En fantastisk tur i det ydre rum

fullsizerender-1fullsizerender-2fullsizerender-3Når vi henter om eftermiddagen er vi blevet rigtig gode til at tage nogle små eftermiddagsture hvor vi oplever et eller andet. Det kan være en hyggelig gåtur med thermokande og godter, en tur på Rosenborg eller som forleden en børnevenlig kunstudstilling.

I sidste uge smuttede vi en tur i kunsthallen Nikolaj, i Nikolaj Kirke.

Her er der for tiden den fedeste udstilling for børn af Trine Boesen der hedder HULLET I RUMMET.

Her oplever du en fantasifuld og sanselig verden hvor man bevæger sig igennem forskellige hjørner af universet. En forunderlig uendelig skilteskov,  Et syrret rum hvor det ligner en stjerne netop er blevet sprængt til atomer og mærkelige gange som skifter farve og ender i hemmelige blindgyder.  Til sidst lander man i det ydre rum, hvor mystiske gopler og fjerne galakser hersker. Alt lyser neonfarvet i det bløde mørke og imens man tripper over farver og former lytter man til verdensrummets susen og dalende stjerneskud. Det er så flot!

Svale var forundret, nysgerrig og til tider en lille bitte smule bange. Wilder kravlede modigt rundt i den fantasifulde labyrint af kometer og satellitter og blev et øjeblik væk i det bløde mørke univers. Vi fandt ham heldigvis hurtigt igen.

Vi voksne elskede det også. Jeg havde lyst til at slå mig ned og blive i den skæve og skønne parallelverden. I stedet gik vi ud i kirkens workshop og tegnede planeter og drak juice.

Jeg vil varmt anbefale denne udstilling til alle, både børn og voksne. Den er så anderledes, farverig og fed og så sætter den rigtig fantasien i omdrejninger. Udstillingen varer til den 13. November, så det er om at få lidt fart på, hvis man vil blive en rumrejse rigere.

 

fødselsdagsønsker til en 1-årig krudtugle

14958938_10154617137272278_2147284579_o

Om to uger er det 1 år siden Wilder kom til verden. Jeg glæder mig til at fejre hans fødselsdag, forkæle ham og se hans lille fjæs når han for første gang rigtig skal åbne gaver. Wilder har stort set intet legetøj der bare er hans og han får bøvl med Svale hver gang han kaster sin kærlighed på en af hendes ting. Det bliver så godt for Wilderbassen endelig at få sine egne sager og derfor er ønskesedlen lang i år:

 

Kuglebane med egern

Den klassiske Kanin fra jellycat i blå, Wilder har tabt sin og sover med Svales lyserøde shhhhhhhh.

Maskulin lastbil

stor snurretop, så man rigtig kan blive rundtosset

træk-tilbage-biler er et sikkert hit

Badelegetøj, ubåd og speedbåd

Hammerbræt med bolde som ligner en høne

klassisk brio gå-vogn i sort

sød fugle-fløjte

mussestol i grøn og træbord fra Nofred

Min første fjernstyrede bil

Grønt Hyggetæppe formet som blad (Svale ønsker sig det rosa til sin fødselsdag).

puttekasse der ligner et fuglehus

Babapapa skumbog

Lego basiskasse med multifarvet Duplo

Donut fra bobbles. Han er fjollet med den, når han er på besøg hos venner der har en.

Skildpassen Lola, med små hoppende kugler i skjoldet

cardigan i alpacauld

køredragt i lækkert blødt uld, til de udendørs lure i barnevognen.

 

Nu mangler vi bare at finde ud af hvordan vi skal fejre den lille skid, men mon ikke det bliver noget med pynt, lagkage og masser af kys.

 

 

Små børn og arbejde hænger dårligt sammen

fullsizerenderJeg elsker at arbejde, og har bestemt ikke opsagt mit fuldtidsjob for at arbejde mindre. Jeg vil bare gerne bestemme lidt mere over min tid. Arbejdslivet er jo bare drøn hårdt med to små børn.

Er freelance vejen frem?

Sidst på barslen havde jeg glædet mig til at komme igang med at arbejde igen. Det lydder strengt, men de fleste mødre kender nok lidt til følelsen. Man kan ihvertfald, tale med voksne, tisse, spise og lave en kop kaffe når man har lyst.
Jeg har lavet en aftale med mig selv om at det aldrig må gå ud over tiden med mine børn at jeg elsker mit arbejde, men jeg håber det vil inspirerer, og give dem lyst til at finde den helt rigtige vej for dem en dag.
I øjeblikket vil Vilfred være politimand og astronaut, fordi han syntes det er nogen rigtig flotte uniformer.

Jeg har lært en masse hjemmefra om at være selvstændig, og at det både er godt og ondt. Men højest over alt har jeg lært at hvis man virkelig vil det, kan alt lykkes. Man skal bare virkelig tro på sig selv.
Min arbejdslyst går mest ud over mig selv, jeg har svært ved at stoppe. Det går selvfølgelig også ud over min mega toldmodige kæreste, som ikke altid kan forstå hvorfor mit arbejde er så vigtigt for mig.

Siden jeg kom fra barsel har jeg freelancet samme sted, med mega søde mennesker, det har givet lidt ro i en lidt kaotisk beslutning til tider. Nogle dage kan man godt tænke over hvorfor det var så vigtigt at opgive et dejligt fuldtidsjob, men jeg har valgt trykheden fra! Det er kreativt, befriende, nervepirrende, spændende og benhårdt.  Jeg elsker mit nye liv, men hvad fanden har jeg gang i?!

   

Ny chef

 

14797289_10154576463887278_1054536382_n

 

Wilder er startet i vuggestue og han tager det som en boss.

Sune er i fuld gang med at køre ham ind og det går lige som det skal. Wilder elsker det, tøffer rundt, leger og er iskold når Sune går.

Sunde, store, seje Wilder er åbenbart bare SÅ klar til at rocke livet uden for barselshulen. Det er fantastisk!

 

Back to reality og jeg elsker det!

fullsizerender

Jeg er startet på arbejde for 2 uger siden. Jeg var som tidligere beskrevet lidt nervøs og ret spændt, men det er gået skide godt! Det føles aller mest som om jeg har fået en vigtig del af mig selv tilbage, som jeg ikke engang vidste HVOR meget jeg manglede. Jeg har været virkelig glad og drøn træt, men aller mest har jeg bare smilet og følt et nyt menneskeligt overskud. Det giver så meget mening for mig at gå på arbejde, tale med mine patienter og få et fagligt indput. Jeg er gået ned i tid så jeg kun arbejder 28 timer om ugen og det er jeg simpelthen så glad for. Det giver tid og overskud til min lille familie, morgener hvor der er tid til hygge og jeg henter allerede den store guldklump ved 15 tiden.

Lige da jeg havde født tænkte jeg, at jeg ALDRIG ville på arbejde igen, men efter 11 måneder med baby, søvnløshed, indkøb, madlavning, gylp og bleer var jeg faktisk tæt på en sammensmeltning.  Jeg er bare ikke typen der nogensinde bliver hjemmegående, det har jeg simpelthen for meget pep i røven til. Hver morgen når jeg cykler ned af Nørrebrogade, har jeg det som om jeg skal 7 timer til Hawaii og når jeg skal hjem til mine snutter er jeg lige så glad for det. Det hele går sgu pludselig op i en højere enhed!

Stop tyven!

14625765_10154529246962278_138120471_o

Forleden dag blev min telefon sgu stjålet. Fra barnevognen! Jeg er stadig lidt i chok over at nogen kan finde på at stjæle fra en distræt, træt barselsmor, men tyven er nok ligeglad, han har fået en spritny telefon. Jeg havde været til kiropraktor med Wilder og havde netop afsluttet en samtale og lagt telefonen tilbage i lommen på barnevognen. Wilder så sulten ud og vi lavede et pitstop i den økologiske pølsevogn på strøget. I det korte øjeblik det tog mig at købe en pølse til Wilder blev den fandme nuppet! Jeg så ikke slynglen, men da jeg ville se om klokken snart var middagslur, lige efter pølsekøbet, var den væk og da jeg fik Sune til at ringe til den, var den slukket. Skide øv!

Et par dage efter fik jeg en mail om at alt indhold på min telefon var slettet, hvilket jo egentlig er meget rart, nu den alligevel ikke er min mere.

Det er fandme surt, men jeg håber tyven er glad og sætter pris på sin fine nye telefon.

Nå, men det jeg vil frem til er at tyveriet af min telefon også er grunden til de virkelig dårlige og slørede billeder her på bloggen. Jeg render rundt med en sneglelangsom og gammel telefon med skodkamera og fedtet linse. En dag i nærmeste fremtid køber jeg en ny, men først skal der lige shoppes uld, vinterstøvler og overtøj til de kære børn!

   

Nye tider for store/lille Svale

14614336_10154525050147278_552462287_o

Store seje Svale er sgu startet i børnehave. Eller jeg mener, min lille bitte mini Svale er startet i børnehave. Sådan føltes det i hvert fald da hun første gang stod med sin alt for tunge rygsæk og alt for store madpakke og skulle med alle de kæmpe store børnehavebørn med bussen til skovbørnehave.

Det gav et sug i min mave og et stik i mit hjerte da det lille væsen forsvandt ind i den store bus. Tårerene pressede sig på da bussen rullede væk og min lille kanut pludselig var på egen hånd ud i den store verden. Min store, lille Svale. Jeg synes at tiden flyver og jeg har det nærmest som om Svale snart skal i gymnasiet og om lidt er fløjet fra reden. Jeg er total sentimental, typen der hulker hemmeligt til fesne merci-reklamer.

Svale synes det er for fedt at være i børnehave. Hun fyrer den af i skoven hver anden uge, med sin slyngveninde Lulu og sin store fætter Vildfred. De modsatte uger er hun i by-børnehave hvor de dimser og dutter.

Om 2 uger starter Wilder i vuggestue. Så har vi 2 børn i institution og en hverdag i flyvende fart. Jeg tør næsten ikke tænke på det!

Livets regnestykke: skænderier, opture og en rengøringsdame

14569793_10154521185742278_1538452604_n

Livet er fandme en blandet landhandel for tiden.

Jeg er forundret over hvordan man kan være lykkelig og tilfreds på visse plan og på andre være ved at gå helt op i limningen. Der er en fandens masse plusser og en helvedes masse minusser og på en eller anden måde formår regneskabet at gå i noget nær nul, men med lidt plus på kontoen.

Lad os starte med minusserne. Vi har masser af minusser i dagligdagen og vi er ikke mega gode til at tackle dem, fordi vi pt er så fucker udmattede at alt modstand føles som en mur.

Minusser:

Kæmpe søvnmangel, yes i ved det. Pladsmangel, vi bor 4 mennesker på 65 m2 og der er ikke noget sted at gå hen og få et pusterum eller 2 sekunders ro, medmindre man vil sidde på toilet-gulvet med verdens mest stinkeren blespand som sidekammerat. Med 2 børn med under 2 år imellem, har vi ikke ligefrem gjort det mageligt for os selv. Det er ikke fordi det er ihh og åhhh så hårdt, men en kombi af ingen søvn og to bavianer der er for små til at lege sammen og er i konstant konflikt, får de grå hår til at pible frem. Og, så er der selvfølgelig vores evige skænderier: skænderier om rengøring, oprydning, kattehår, telefon-gloning, om hvem der gør mest (som vi begge er urokkelige overbevidste om er os selv),skænderier om what ever – yes, vi kan skændes om det meste, alt praktisk i hvert fald. Oven i hatten er der sgu ikke meget tid til at være to, at være kærester. Det er ikke mange kys der bliver uddelt og vi sover i hvert sit værelse (en hos Wilder og en hos Svale), så varme og intimitet i de mørke timer, hvor kærligheden ellers plejer at blomstre er en truet dyreart.

Kender i det? Eller er det kun hjemme hos os? Jeg har tidligere skrevet om vores skænderier HER.

Men for fanden, nok om minusserne for der er også masser af plusser og de er tunge som bly.

Plusser:

Vores to henrivende snotunger. Svale er så mega-skide sjov og hun brillerer med sine ufiltrerede udtalelser og tankespind fra den vakse finurlige hjerne. Wilder er sgu også en guttermand, han smiler, sviner og er en rigtig boss der ved hvor skabet skal stå. De er i evig borgerkrig, men der findes også splisekunder hvor søskendekærligheden spirer spædt, og dem suger vi til os. Kærligheden findes også hos de voksne, når vi holder våbenhvile. Vi prøver at finde sødme i de små glimt i hverdagen. I den halve time på sofaen sammen om aftenen, i en sød sms, mens vi børster tænder eller aller bedst, når ungerne sover og vi mødes på tagterassen til en kold øl og en varm omfavnelse. Han/Hun er sgu meget sød alligevel tænker vi hver især i tusmørket, og så kan vi lidt igen.

SÅÅÅÅ lidt plus har vi sgu da. Og ved i hvad. TAAGAADAAAAA: Jeg har bestilt en rengøringsdame. Hun kommer idag og hun skal vaske de værste af vores skænderier væk. Når pletterne på køkkenskabet er vasket bort og sofaen ikke længere er lodden som en kat, er der ikke lige så meget grund til at skændes. Når skænderier om rengøring er taget ud af ligningen, så skyder jeg på at regnestykket ender i noget der ligner et betydeligt plus. Og da det aldrig har været en romantisk kickstarter at toppes om et beskidt toilet og nullermændenes ubarmhjertige invasion, vil jeg også æde min gamle hat på at der kommer flere kys på menuen.

Jeg glæder mig mega meget til at komme hjem til et rent og skinnende hjem. Det bliver SÅ sweet!

 

Nu ligner jeg et rigtigt menneske og lidt en leopard!

FullSizeRender-41

Jeg starter arbejde på mandag! Det er så fucking vildt skræmmende og kæmpe fedt samtidig.

Tanker som de her, flyver igennem mit hoved : Er jeg stadig en sej sygeplejerske? Mon jeg kan huske hvordan man tager blodprøver, eller laver smears for den sags skyld? Hvilke vaccinationer er det nu man skal have hvis man skal til Malaysia? Og er mine patienter glade for at jeg kommer tilbage eller har min barselvikar vundet deres hjerter…

Hell YEAH, selvfølgelig er jeg stadig god til mit kram og selvfølgelig bliver de fleste glade for at se mig igen. Det bliver fedt med fedt på!

Det er slut med at være barselsbums i jogging-tøj og snusket hår. Jeg har brugt en formiddag på at købe garderobe til et ægte menneske og jeg føler mig nu ret lækker og ret klar.

Prøv lige at tjek hvad der er kommet ud af min luksus-formiddag med mig selv:

Jeg er sprunget ud i det. Jeg troede aldrig det ville ske, men acne har altså lavet nogle virkelig pæne jeans i boyfriend fit, der er slanke i benene og stumper. I love it.

mørkeblå pullover i et sjovt elastisk materiale der er mega rart at have på. Den er skide billig 325 bobs og den er skøn at have på.

rosa festlige sokker med prikker på, hvis man ellers er røvkedelig, er sokker med glitter et must!

Basic t-shirts fra Woodwood.

Den dejligste fake leopard pels der skal holde mig varm på cykelturen til Nørrebro.

Festlige og 80ér agtige elastikker fra Pico til en halvtreller stykket.

SÅDAN! et styks glad og selvforkælet dame klar til arbejde på mandag!